Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den nyere Tid - Reformationstiden - Den reformerte Kirke - Johan Calvin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
586 Reformationstiden.
Joyan Catvin
, Uedens Zwinglis reformatoriske Virksomhed fortrinsvis indskrænkede sig til
« Ziirich, fik Johan Calvin stor Betydning for hele den reformerte
;- » Kirke. Han blev født i Noyon i Frankrige Aar 1509; i Paris hengav
- —’ han sig som fjortenaars Gut med Jver til Studiet as Theologien og fik
18 Aar gammel Jndtægterne af et indbringende Embede til sit Underhold. Da lærte
han at kjende de tyske Reformatorers Lære, gav Slip paa sine rige Judtcegter og gik
til Orleans for at studere Retsvidenskab J Paris kom han i nær Forbindelse med
Tilhængere af Reformationen, og efterat han var vunden for den resormerte Lære,
tog han atter fat paa Studiet af Theologien Men Frantz 1.s Forsølgelser mod
Tilhængerne af den nye Tro tvang ham til at flygte fra Seinestaden. Han kom
til Basel og udgav der i 1535 en Troeslære (1nstitutio religionis 0h1·istianæ),
som med Rette kan kaldes den betydeligste Bog i sit Slags i det 16de Aarhundrede.
Den skal igrunden være Luthers lille Kathekismus sat i System, saa meget
paavirket er han af den store tyske Resormator· Paa sin Reise videre til Jtalien
blev han i Genf af Reformatoren Farel tvungen til at blive der, og fra den
Tid af er hans Navn uadskillig sainmenknyttet med Schweitzerreformationens Historie.
Paa nysnævnte Sted udfoldede Calvin som Professor og Prest en Virksomhed, som
rak langt ud over hans Fædrelands Grænser, og det var naturligt; thi han er en
af de mest begavede Mænd, som har staaet iKirkens Tjeneste. Men hans Strænghed
paadrog ham de Frisindedes Had, saa at han sammen med sin Ven Farel i Aaret
1538 maatte forlade Genf. Han blev modtagen med aabne Arme i Strassburg,
og det var med tungt Hjerte, at han forlod sine Venner der, da Raadet i Genf
1541 kaldte ham tilbage. Her var imidlertid baade Raadet og Menigheden bleven
vundne for en høist enkel Gudstjeneste og for Jndsø·relsen af den allerstrængeste
Kirketugt. Der gives neppe en Mand i Kirkehistorien, der paa den kristelige Tugts
og Sædeligheds Omraade har opnaaet saa meget som Calvin i Genf. Men det
maa høilig beklages, at han gav sit Bifald til Henrettelsen af Spanieren Michael
Servede (s 1553), fordi denne mundtlig og skriftlig havde optraadt mod Læren
om den hellige Treenighed. Dette kan efter Genfs daværende Love godt begribes;
saa rodfæstet var den Mening, at en »Antitrinitarier« rokkede Grundvoldene
for det menneskelige Samfund og derfor maatte strasfes paa Livet.
Genss Kirkeforfatning er almindelig gjældende i den reformerte Kirke.
J Modsætning til den lutherske Konsistorialforfatning foreskrev den en
Reprcesentation af Menigheden, som denne valgte. Repræsentationen kaldtes
Presbyteriet og bestod af Presten som Forkynder af Ord og Sakrament, as
Kirkeældste som Opsynsmænd over Menighedens Lære og Liv, af theologiske
Doktor er eller Lærere som Granskere i den hellige Skrift og af Diakoner, som
Forvaltere af Kirkens ydre Anliggender og Fattigpleien. Denne Menighedsordning
kaldes Presbyterialforfatning Det var en af Calvins Yndlingstanker at
slutte de forskjellige Landes reformerte Kirker sammen paa Grundlag af denne
Forfatning Genferkirken stod uafhængig af Staten, men dog i et venligt Forhold
til den verdslige Øvrighed Ved at haandhæve Retten efter evangeliske Grund-
sætninger havde den at vænne Folket til Tugt og gode Sæden —- J sin Lære
stod Calvin væsentlig paa de tyske Reformatdrers Standpunkt. Han var en Ven af
Melanchton og havde uden Betænkning understrevet den »Augsburgske Troesbekjendelse.«
J Læren om Nadveren stod C.1lvin midt imellem Luther og Zwingli. Medens
sidstnævnte blot ansaa Brødet og Vinen som Erindringstegn, lærte Calvin, at den
troende Sjæl under Nydelsen hævede sig til den ophøiede Kristus og af ham virkelig
blev bespist paa aandelig Maade. De jordiske Tegn er for ham Panter eller Segl
paa den himmelske Nydelse. Calvin kunde hverken slutte sig til den lutherske
Opfatning, at i, in ed og und er Brødet og Vinen nyder vi Herrens Legeme og
Blod, eller til den Tanke, at ogsaa de Vantro til Dom blev delagtige i Kristi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
