Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den nyere Tid - Reformationstiden - Den reformerte Kirke - Johan Calvin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
588 Reformatioustide1k.
denne Lære tager Calvin op igjen en Tanke, som allerede i det 9de Aarhundrede var for-
svaret af Munken Gottschalk i Falder Faa Aar før sin Død stiftede Calvin Universi-
tetet i Gens,· som gjennem Aarhundreder blev en Planteskole for reformertLære. Han
døde 1564 i fast Tro og hjertelig Glæde over Reformationens Værk isit»kjcere Genf«.
Før sin Død formaaede han de Omstaaende med de Ord: »Enhver prøve sia selv, og
hvad der mangler ham, det søge han hos Herren.« Den lærde og fromme Theodor
Beza (s 1605) overtog derpaa Ledelsen af den genfiske Kirke. Den resormerte Ve-
kjendelse udbredte sig fra Schweitz til mange Lande rundt om i Europa.
Den lutherske og resormerte Kirke er med Hensyn til Læren enige i de store
Hovedsandheder. Begge lærer baade Synderens Retfærdiggjørelse for Gud ved
Troen, og at Bibelen er den eneste Regel og Rettesnor for Tro og Liv. J de
tysk-reformertcs Bekjendelsesskrist Heidelbergerkathekismen, som er udarbeidet
af Professorerne Ursinus og Olevianus, lyder det første Spørgsmaal saaledes:.
»Hvad er din eneste Trøst i Liv og Død?« Herpaa gives følgende evangeliske
Svar: »At jeg med Legeme og Sjæl
baade i Liv og Død ikke tilhører
mig selv, men min trofaste Frelser
Jesus Kristus, der med sit dyre Blod
fuldkommen har betalt for alle mine
Synder og forløst mig af al Djæv-
lens Vold og bevarer mig slig, at
der ikke uden min himmelske Faders
Vilje kan falde et Haar af mit Hoved,
ja at alt maa tjene mig til Salighed.
Derfor forsikrer han mig ogsaa ved
sin Helligaand om det evige Liv og
gjør mig as Hjertet villig og rede
til fremdeles as ganske Hjerte at
leve for ham.« — Forskjellighed mellem
de to Kirkeafdelinger mærkes fornem-
melig i Læren om den hellige Nad-
vere og om Prædistinationen
eller Udvælgelsen. Den reformerte
Kirke har forøvrigt aldrig tilegnet
sig den calvinske Lære om Naade-
valget i dens Strcenghed. Den
lutherske Kirke lærer istedetfor Forud-
bestemmelse Guds Forudviden om den
enkeltes Tro og Vantro, altsaa ogsaa om hans Salighed eller Fordømmelse. Med
Hensyn til Kultusen eller Gudstjenesten er den schweitzerske Simpelhed gaaet over
til de fleste reformerte Landskirker. Lutheranerne lod alt i Gudstjenesten bestaa,
som ikke stred mod den hellige Skrift, medens de Resormerte fjernede alt, som ikke
udtrykkelig havde Hjemmel i Bibelen. Derfor bruger sidstnævnte intet Alter, ingen
Hostie, men Brød ved den hellige Nadvere, ligesom de ogsaa forkaster Kors og
Billeder i sine Kirkehuse. Hvad Kirkeforfatningen angaar, saa hersker i den
lutherske det monarkiske, i den reformerfe Kirke det demokratiske Princip.
Derfor har Lutheranerne Konsistorialforfatning med Landsfyrsten som Biskop
i Spidsen, medens de Reformerte bevarer strængt den kirkelige Uafhængighed gjennem
sin Presbyterial- eller Synodalforsatning Naar vi tænker paa de to
Søsterkirkers Kamp mod hinanden, der navnlig fra luthersk Side ofte blev ført med
stor Forbitrelse, saa ligger det klart i Dagen, at den mindre blev ført for Guds-
tjenestens og Kirkesornyelsens Skyld end for de Reformertes afvigende Lære. J vor
Tid, da ganske andre Spørgsmaal bevæger Verden, har vi imidlertid ikke faa godt
for at forstaa hin Tids Kampmaade.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
