Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den nyere Tid - Reformationstiden - Den reformerte Kirke - Den engelske Kirkes Grundlæggelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den engelske Kirkes Grundlæggelse. 595
(1553——1558), og faa kom Anna Boleyns Datter Glisabeth til Herredømmet
(1558—1603). Hun var opdragen i den protestantiske Tro, indførte atter den
evangeliske Lære og grundlagde den engelske eller anglikanske Kirke. Den ,,reviderede
almindelige Bønnebog« og de 39 Religionsartikler (istedetfor de 42) blev paany
lovfcestede og dannede fra nu af en Bestanddel i den engelske Forfatning. Medens
Jrland blev draget med i den anglikanske Kirke, lykkedes det ikke at indføre den
engelske Statskirke i Skotland. Her blev Neformationen indført ved John
Knox (s 1572), Calvins mest begavede Discipel. Han var uddannet i Genf og
indførte den store
S ch w eitzerreforma-
tors strænge Lære
iSkotland. End-
skjønt Dronning
Maria Stuart
stod i et fiendtligt
Forhold til den .
nye Kirke, formaa-
ede hun dog ikke
at undertrykke Re-
formationen. Knox
var ogsaa en farlig
Modstander; thi
det blev sagt om
ham ,,at han
fr y g t e d e G ud
men ellers »ikke
noget Menne-
ske.« Ja Følgen
af Dronningens
Modstand blev til-
slut, at den ulykke-
lige Herskerinde mi-
stede sin Throne og
flygtede til Elisa-
beth af England,
hvor hun senere
blev henrettet. ·5Den
skotske Kirke valgte
den reformerte
Presbyterial-
forfatning og
overdrog Styrelsen «
af Kirkens Anlig-
gender til en Sy-
node. Efter deres
Menigheds ordning s
kalder man dem Plreskbyterianerez de benævnes ogsaa Puritanere, forsaavidt
som de vilde- rense Kirken for ethvert Spor af alt katholsk Væsen Ja der fandtes
mange, som slet ikke vilde have nogen fælles Kirkeordning, men forlangte, at hver
Menighed skulde styre sig selv. Disse fik Navnet Jndependenter (Uafhængige).
SaavebPresbyterianerne som Jndependenterne eller Dissenterne og endnu mere
Kathoflikerne blev i Gngland haardt behandlede, indtil en senere Tid skaffede dem
Religionsfrthed som de andre Sekter. Den anglikanske Kirke indtager i Forhold
til de to evangeliske Søsterkirker en fuldt selvstændig Stilling som en tredie
38og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
