Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den nyere Tid - Reformationstiden - Pavekirken - Jesuiterordenen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jesuiterordenen 603
Scholasterne drev gjennem mange Aar Studier for at uddannes til den Stilling,
som man bedst passede for. Efter kortere eller længere Tid rykkede man opi
Koadjutorernes Klasse; » de tog sig særlig af Ungdommens Undervisning og var
i Regelen Lærere ved de høiere Jesuiterskoler. De høiest staaende inden Ordenen
var Professernez de kaldtes saa, fordi de aflagde et særeget Løfte om Lydighed
mod Paven og var forpligtede til at gaa hvorsomhelst og i hvilket Erinde, man
sendte dem. Ordningen var fra først til sidst gjennemtrængt af Tanken om ubetinget
Lydighed mod alle Autoriteter, der styrede omtrent enevældig. Ordenens Maal var
Gjenoprettelse og Udbredelse af Middelalderens Katholicisme og følgelig ogsaa af
Kirkens Herredømme over Staten. Derfor drev den ivrig ydre Mission for at
udbrede den katholske Kirke blandt Hedningerne, samt indre Mission inden sit
eget Kirkesamfund og omvendende Misfion overfor andre kristne Kirker. Midlerne,
som skulde føre til dette Maal, var Prædiken, Religionsundervisning og Skriitemaal
En Hovedvægt lagde Ordenen paa Ungdommens Opdragelse. Deres Skolevæsen
blev grundlagt af den høit begavede Jesuitergeneral Claudius Aquaviva hen-
imod Slutningen af Reformationens Aarhundrede. Fyrstehoffene blev efterstræbte
Steder for Jesuiternes Virksomhed. Deres Moral er bleven til et Ordsprog og
har faaet sit Udtryk i den bekjendte Sætning: ,,Hensigten helliger Midlet.«
Denne Sætning findes vistnok ikke ordret i de jesui-
tiske Skrifter, men den samme Tanke med næsten
samme Ord møder en paa en Mængde Steder baade
hos ældre og nyere jesuitiske Moralister lige fra det
syttende Aarhundrede til vore Dage. ,,Naar Øie-
medet er tilladt««, siger Busenbaum, »saa er ogsaa
Midlerne tilladte.« ,,For den, hvem Endemaalet er
tilladt, er ogsaa de Midler tilladte, der er bestemte
for Maalet,« siger Paul Layman. Og den navn-
kundige spanske Jefuit Escobar skriver: ,,Densynder
ikke, som formedelst et godt Formaal glæder sig over
Handlinger, der efter sin Natur er slette.« Ja
Casnedi siger: »Aldrig synder man med en god
Hensigt«, og Voit forsikrer, at ,,den, hvem Øiemedet
er tilladt, er ogsaa Midlerne tilladte.« Og en af
de nyeste Moralister, Ang. Lehmkuhl, skriver i 1888: ,,En Handlings Moral
bedømmes efter dens Hensigt.« Naar Papisterne benægter den berygtede Sætning
trods disse mange Vidnesbyrd, saa er denne Benægtelse igrunden en Stadfæstelse
af Sætningen. Man maa ogsaa komme ihu, at ingen Jesuit faar Lov til at udgive
en Bog, uden den paa det nøieste er prøvet af Ordenens Foresatte; det er tillige
betegnende, at de ovenfor anførte Udtalelser af de jesuitiske Moralister aldrig er
tilbagekaldte hverken i ældre eller nyere Tid. Jesuiterne hylder ogsaa Prob abilismen
eller den Lære, at alt kan retfærdiggjøres naar man kan finde en antagelig (pr0babel)
Grund eller en jesuitisk Autoritets Udtalelse derfor. Escobar mener, at en Dommer
kan dømme snart efter den»ene, snart efter den anden Mening, og Emanuel Sa
skriver: ,,Man kan gjøre, hvad man efter en sandsynlig Mening holder for tilladt,
selv om det modsatte staar for Samvittigheden som sikrere.« Ja man kan endog
aflægge Ed paa noget usandt, naar man for sig selv tillægger Ord, hvorved det
forsikrede bliver sandt. Eiendommelig for Jesuiterne er Løgn og Fortielse og idethele
en letsærdig Omgaaelse med Sandheden. De elsker Tvetydighed og paastaar,
at en Handling bliver lovlig, naar den blot indeholder et lovligt Moment, ja man
· siger endog, at det er tilladt at hjælpe sin Næste til at synde, samt forsvarer en
Forbrydelse, naar man derved vil sri sin Person for Skam eller Skade. De for-
svarer «Prostitutio»nen» i den Grad, at en anseet Historiker siger: »Med aaben
Pande, ligesom en Forretningsmand om» sin Vare, taler Jefuiten om Salg og
Værdsættelse af kvindelig og jomfruelig Ære, istedetfor fra førstaf med hellig Afsky
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
