Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den nyere Tid - Rettroenhedens Tid - Den lutherske Kirke - Den lutherske Rettroenhed - Georg Calixt og Synkretismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
614 Rettroenhedens Tid.
og taalte ikke den ringeste Afvigelse fra de lutherske Fædre, ja det gik endog saa-
vidt, at der lagdes mindre Vægt paa, hvad Bibelen lærte om de forskjellige Punkter-
i Troeslæren, end det, som Fædrene havde skrevet. En ny Skolastik trængte sig ind
og truede med at dræbe alt Liv og Frihed. Bibelstudiet blev mere og mere forsømt eller
drevet rent sorkjært, idet man pirkede med Smaating og gnavede paa Skallet, men
naaede sjelden til Kjærnen. De fleste af Tidens Lærdomsværker bærer tydelig nok
Vidnesbyrd herom. De udmærker sig ved en trættende Tørhed og Vidtløftighed og
bærer paa en ofte stødende Maade Lærdommen tilskue. End værre blev det i den
sidste Halvdel af det syttende Aarhundrede, da den lutherske Rettroenhed udartede
til en Skoleretning, der ved sin fanatiske Lidenskabelighed maa virke affkrækkende for
alle Tider. Over Læren glemte man aldeles Livet. Det theologiske Overmod kjendte
snart ingen Grændse, paa samme Tid som Spidsfindigheden og Haarkløveriet fik:
aldeles Overhaand. ,,Ethvert Blad af Livets Træ blev skaaret istykker og undersøgt«, og
man opkastede, lig Skolastikerne fordum, de mest unyttige og latterlige Spørgsmaal-
og anvendte uhyre Flid og Lærdom paa at besvare dem. De fleste Prædikener fra
denne Tid er trættende lange, samt strutter af Lærdom og er i Regelen tørre og
ufrugtbare for Livet. De mest besynderlige Emner vælges, ofte saadanne, som
ingen Interesse og Betydning har. J nær Forbindelse med den ovenfor paapegedc
Mangel ved Theologien stod ogsaa, at man oftest var blind for den sørgelige aandelige
Tilstand inden Menighederne; man spurgte lidet eller intet derom, naar blot
Læren var ren. Hertil kom en Strids- og Fordømmelsessyge, som vi ei nu kan
gjøre os nogen ret Forestilling om. Man sparede ikke Skjeldsord og Beskyldninger
af det værste Slags og fældte ukjærlige Domme over Modstanderne, som vi nu
gyser ved at læse. Sit Høidepunkt naar denne udartede Ortodoksi med Professor
Abraham Calow (f. 1612 s 1686). Denne begavede og lærde Mand var
vistnok Tidens værste aandelige Slagsbroder. Han eiede en uopslidelig Stridslyst
og et uudslukkeligt Had til Anderledestroende, paa samme Tid som det lader til, at
han selv personlig var uberørt af og følelsesløs for Sandheden. Hvor det theologiske
Hovmod gjør enhver af Troeslærens Paragrafer til et Symbol, og den urene
Lidenskab bevæbner Øiet, ser man ved høilys Dag Trolde og Uhyrer. Calow
beskylder Meisner og denne igjen Calow for Kjætterier i Dusinvis; Reinhard
anklager Jenenserne for 93 falske Lærepunkter, og Fakultetsbetænkningen mod Spener,
som Deutschmann især fik istand, mener, at der er 263 Vranglærdomme i nævnte
fromme Kirkelærers Skrifter. Mod en saadan Udartning fra Resormationen optraadte
en Række fromme Mænd med aabent Øie for Lærens og Livets Krav. Adskillige af
disse har skjænket os vore Kirkers bedste Opbyggelsesbvger Af disse Kirkelærere,
som har faaet Navnet Pietismens Forløbere, maa især nævnes Arndt Her-
berger, Scriver og Miiller Paa Overgangen til det- følgende Tidsrum levede
og virkede Superintendent Valentin Ernst Lsscher (f. 1673 s1749). Han
udmærkede sig ved hjertelig Fromhed, Jver for den rene Lære og et skarpt Blik
for Pietismens Svagheder. De saakaldte Theososer og Mystikere hævdede
ogsaa det kristelige Livs Ret overfor en ensidig Betoning af Læren.
Georg Calirt og Snnkretismen
————1nder de bitre theologiske Stridigheder var der enkelte, s0m·fØgte at WESle
mellem de forskjellige Partier og udfinde det sælleskristelige hos dem og
,« d
paa Grundlag heraf at arbeide for en nærmere Forstaaelse og gjensidig
-—-»«:—J Anerkjendelse. En af de første og indflydelsesrigeste blandt den religiøse
Fordrageligheds Talsmænd var Georg Calixt i Helmstadt, ,,efter Luther
den modigste, efter Melanchton den hensynsfuldeste og efter Chemnitz den
lærdeste Theolog i den evangeliske Kirke.« Han var født i Slesvig 14de December
1586. Faderen var en begeistret Discipel af Melanchton samt en from og høit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
