Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den nyere Tid - Rettroenhedens Tid - Den lutherske Kirke - Georg Calixt og Synkretismen - Nogle fromme Kirkelærere i denne Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
616 Rettroenhedens Tid.
og nægtede paa Grund heraf, at Treenighedslæren allerede var saa tydelig aabenbaret
i det gamle Testamente som i det nye. Videnskabelig Raahed og Lidenskabelighed
misforstod og forvanskede hans Paastande paa mange Maader, og man beskyldte
ham næsten for alle ældre og nyere Kjætterier. Calixt førte Kampen med Ro og
Forstand og ikke uden Held til sin Død Hans Valgsprog var: »Salige er de
Fredsommelige«; dette finder sin fuldeste Anvendelse paa ham selv. Han levede i
disse Kampe, men døde i indre Fred. Først i den sidste Tid as sit Liv begyndte
han at blive svagelig, men arbeidede desuagtet lige flittig. Efterat han med megen
Vanskelighed havde besøgt Kirken for sidste Gang og taget Del i Kommunionen,
sank hans Kræfter hurtig sammen. Under mange opbyggelige Samtaler forberedte
han sig paa den sidste Afsked. Dagen før samme sagde han med Paulus: »Min
Opløsnings Tid er forhaanden«, og forsikrede, at han tilgav alle sin Fiender, saa vist
som han ønskede, at Gud vilde tilgive ham. Han vidnede: »Jeg erkjender intet
andet Ophav til min Frelse, intet andet Hoved end Gud Fader, Søn og Helligaand,
ihvis Navn jeg er dobt, ingen anden Fortjeneste end den, som Guds enbaarne
Søn, vor Herre og Frelser Jesus Kristus, har forhvervet. J denne Tro og Be-
kjendelse hensov han 19de Marts 1656.
Nogle fromme Kirkelærere i denne Tid.
« ed Indsigelse mod den udartede Ortodoksi fremtraadte en Række fromme
’« Mænd, der ogsaa vurderede den rene Lære høit, men for hvem en levende
praktisk Kristendom var Hovedsagen. Vi vil her omtale nogle af de mest
L- fremragende. Johan Arndt blev født den 27de December 1555i
, « Byen Ballenstiidt, der
ligger yndig paa Harzbjerge-
nes Skraaning Faderen var
Prest, og baade han og
Moderen udmærkede sig ved
et gudfrygtigt Liv. Sønnen
voksede op som en snilGut,
der først og fremst vilde
tjene Herren. Han fik snart
gjennemgaa mange Træng-
sler, da Faderen døde tidlig,
og han selv blev syg. Men
Gud hjalp ham til at studere
- · Theologi med Flid og Grun-
" dighed· Efter at have virket
til stor Velsignelse som Prest
paa flere Steder blev han
Generalsuperintendent i Lii-
neburg Hvad han gjen-
nem sit Liv og sine Skrifter
har tilsigtet, fremstiller han
selv saaledes: »Først og
fremst har jeg villet drage
Studenters og Prædikanters
Sind fra den altfor meget
disputerende og stridslystne
Theologi; thi den har atter
« næsten blevet en Theologie-
saholastioa« For det andet har jeg foretaget mig at føre de Kristne fra den døde
til den frugtbaerende Tro. For det tredie harjeg villet føre dem fra Videnskabeligheden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
