Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den nyere Tid - Rettroenhedens Tid - Den lutherske Kirke - En mærkelig Skomager
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En mærkelig Skomager· 621
himmelske Fader ikke give dem den Helligaand, der beder ham derom.« Da han
en Dag underveis arbeidede hos en Mester blev han sat i en Tilstand af salig
Hvile, en Sabbat i Sjælen, der varede i syv Dage, og i hvilken han i sit Jndre
ligesom var omgiven af et guddommeligt Lys. Aar 1594 vendte han tilbage til
Gørlitz, blev 1599 Mester og ægtede en Vorgerdatter, med hvem han levede 80
Aar i et lykkeligt Ægteskab J Aaret 1600 kom han i en mærkelig indre Hen-
rykkelse; det var for ham, som han nu kunde skue ind i Tingenes Principer og.
og dybeste Grunde. 10 Aar derefter havde han atter en mærkelig indre Oplevelse.
Han mærkede paa en Gang, at hvad hantidligere havde seet stykkevis og i enkelte
Lynglimt, det saa han nu som et sammenhængende Hele i bestemtere Omrids. Han
følte en Drift som en Jld til at nedskrive sine indre Syner. Dog var det ingenlunde
hans Hensigt, at det skulde udgives; han vilde kun nedskrive det for sig selv. Paa
sit Værksted om Morgenen og Aftenen før og efter Arbeidstiden begyndte han da at
nedtegne sine mægtige Syner og Tanker. Saaledes fremkom efterhaanden hans berømte
Værk »Aurora eller Morgenrøde i Opgang, d. e. Roden eller Moderen til
Filosofien, Astrologien og Theologien af den rette Grund eller Beskrivelse afNaturen·«
Han var sig ikke selv mægtig, naar han skrev; det var som en »Plaskregn«, der
gaar forbi.- Først i de senere Arbeider fik han en lidt større Klarhed og bedre Stil.
Af hans Bøger tog beundrende Venner Afskrifter, og disse kom tilfældigvis i Hæn-
derne paa Datidens stridslystne ortodokfe Prester og sremkaldte Forfølgelse og mange
Ubehageligheder for den sagtmodige, fredelskende Mand. Det gik efterhaanden tilbage
med Haandværket; men formuende Venner understøttede ham: tilslut ophørte han
aldeles som Skomager og ofrede sig helt for Theosofien, der betyder Visdom i
Gud, i Guds Aand, en skuende Erkjendelse baade af de guddommelige og de
naturlige Hemmeligheder, paa Grundlag af Guds Aabenbaring i den hellige Skrift
og i Naturens Bog. Fra 1519 til sin Død forfattede han en Række Skrifter, som
han dog ikke selv gav ud i Trykken. De mæikeligste er: »Om de tre Principer«,
»Om Menneskets trefoldige Liv«, ,,Oin alle Væseners Fødsel og Betegnelse«, »Oni
Naadevalget«, en Udlægning af 1ste Mosebog, »40 Spørgsmaal om Sjælen-O »Det
indadvendte Øie«, »Om Kristi Menneskeblivelse«, samt den overveiende praktiske
og opbyggelige: ,,Veien til Kristus«. De er alle vanskelige at forstaa og stemmer
paa mange Steder ei med den rene Lære; men der findes »Partier af en henrivende
Skjønhed forenet med en overraskende Dybde, med frugtbare Lyn og nye Lys«
(Martensen). J sine sidste Leveaar besøgte Bøhme oftere sine Venner paa de
forskjellige Steder. J Dresden kom det til en Samtale mellem ham og flere
anseede Theologer, blandt hvilke den store Dogmatiker Johan Gerhard· Han
vakte alle-s- Beundring Gerhard sagde: »Jeg vilde ikke tage-den ganske Verden
og hjælpe til at fordømme denne Mand.« Og Meisner ytrede: »Jkke jeg heller.
Hvo ved, hvad der stikker bag ved dette? Hvor kunne vi bedømme, hvad vi ikke
har begrebet Gud omvende Manden, dersom han farer vild. Han er en Mand
af vidunderlig høie Aandsgaver, som man for Tiden hverken kan fordømme eller
approbere.« Men det var saa, som lignede disse retsindige Mænd — Da Bøhme
i 1624 under et Ophold i Schlesien blev syg og mærkede, at hans Opløsningstime
var forhaanden, bad han om at blive bragt tilbage til Gørlitz· Dette skeede. Efter
14» Dages Sygdom begjærede han Sakramentet og aflagde den lutherske Troes-
bekjendelse. Med Rolighed saa han Døden imøde. Søndag den 21de November
kort efter Midnat kaldte han paa sin Søn Tobias og spurgte, om han ikke hørte
den deilige Musik, og bad ham aabne Døren, forat Tonerne bedre kunde trænge
ind. Senere bad han: »O, du sterke Gud Zebaoth, frels mig efter din Vilje«, og
snart ·derefter:· ,,Du korsfæstede Herre Jesus Kristus, forbarm dig over mig og tag
mig til dig i dit Rige.« Klokken 6 om Morgenen tog han pludselig Afsked med
et Smil og sagde: »Nu farer jeg ind i Paradisetl« hvorpaa han opgav sin Aand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
