Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den nyere Tid - Rettroenhedens Tid - Den lutherske Kirke - De indre Forholde - Prædiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
630 Rettroenhedens Tid.
den Methode at gaa ud fra en kirkelig Sang og indflette VersiTalen. Apostolica
quintuplex krævede Teksten udlagt til Lærdom, til Rettelse især af Vranglærere,
til Formaning, til Optugtelse og til Trøst En meget indvikletMethode, som navnlig
krævede tre Jadledningsbetragtninger og mange Jnddelinger og Underdelinger, kaldtes
den Leipzisk»e; modsat denne var den helmstiidske, som skyldes Georg Calixt
(s— 165s5) og krævede jevn Udlægning, saa at kun nærliggende Hovedlcerdomme,
sædvanlig tre, uddroges af Tekstenz fra Königsberg stammede en Methode,
som tog et enkelt Ord i Teksten, t. Eks et ,,da«, til Gmne for Talen. Prædikenen
blev skolaftisk, tør og ufrugtbar som den videnskabelige Theologi i denne Tid, ja
Skarpsindigheden gik saa vidt, at J. B. Carpzow (f 1699) allerede havde faaet
· Prædikearterne op i over 100,
og Prædikenemnerne var i
høi Grad besynderlige og
søgte. Heermann talte over
Ordene: »Zaccæus var liden
afVeks«, Andreas Schav-
pius prædikede en Gang(1 605)
omMenneskehaaretsOprindelse,
rette Brug og Misbrug og
dundrede i en anden Prædiken
mod »Tobaksbrødre« og ,,To-
bakssøstre«, som »fuge og.
snuse dette forbandede Ugræs
og i Stedet for Morgenbøn-
nen bringer sin Gud, d. e.
Djævelen, et Offer.« Carpzow
kunde et helt Aar igjennem
prædike om Kristus som den
sande Haandværker, idet han
i særskilte Taler fremstillede
ham som den bedste Tøimager,
(Matth. 6, 25), den bedste
Lygtemager (Luc. 2, 47), den
bedste Tapetserer m. m.
Dietrich kaldte Jesus den
bedste Skorstensfeier, idet han
fremstillede til Betragtning
dels Skorstensfeieren, dels
Skorstenen, dels Kvasten. Men
Henrik Miiller· den mest beundre-de Mester i
· Smagløshed og Kunstleri med
Themaerne var dog Jac. Weller (f 1664); af hans Prædikeemner nævnes: ,,Tre-
dobbelt Mindering, prydet med tre LEdelstene«, ,,den onde Samvittigheds urolige
Klapremølle«, ,,det kursaksiske Troescedertræ«, ,,den gyldne Grund, som bærer alle sorte
Bjælker, og den skjønne Rudekrans, hvilken er virksom mod Dødens, Syndens og Helvedes
Gift.« Hertil kom, at Prædikenerne var forfærdelig lange og varede indtil 5 Timer.
Latinske og græske Citater af Kirkefædrene, Kirkehistorien og de hedenske Classikere
vekslede med hinanden. Man udfoldede en uhyre Lærdom ogsaa i Skriften. J en
Prædiken er saaledes optalt over 2000 Bibelcitater. Denneforfængelige Stræben efter
at prale med Lærdom kom især fremiLigprcedikenerne. Tyskeren M. Geier (s1680)
begyndte en saadan fra den anden karthageniensiske Krig. Og disse Ligpraedikener
blev læste og nydte omtrent som nu Skjønliteratur! Af berømte Prædikanteri
ovenfor nævnte Retning mærkes Schuppius, hvis Taler vidner om en beundrings-
værdig Velcesthed og mangesidig Livserfaring; de er derhos baade aand- og tankerige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
