Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den nyere Tid - Pietismens Tid - Den lutherske Kirke - Brødremenigheden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
652 Pietismens Tid.
skulde blive Pietist· Helst vilde han have studeret Theologi, men føiede sig dog
efter Slægtningerne· Alle sine Friftunder brugte han til at granske i den hellige
Skrift. Efter endte Studiet drog han paa Reiser. J Diisfeldorf saa han et
Kristusbillede, der havde følgende Underskrift: »Det gjorde jeg for dig, hvad gjør
du for mig?« Og disse Ord gjorde et uforglemmeligt Indtryk paa ham. Efter at
have besøgt Holland, Frankrig og Schweitz vendte han hjem igjen og fik
Ansættelse som Hof- og Justitsraad i Dresden. Af sin Bedstemoder kjøbte han
Godset Berthelsdorf i Laufitz og indtraadte i Ægtestanden. J sine nye
Forhold lagde han fremdeles sit fromme Sindelag for Dagen. J Dresden holdt
han i sit Hjem offentlige Opbyggelfesmoder, som blev besøgte af baade Høie og
Lave. Hans jordiske Livsbane skulde dog snart tage en anden Retning paa Grund
af indre Udvikling og eiendommelige Omstændigheder Da han fik høre, at de
fromme bøhmifke og mæhriske Brødre blev forfulgte og fordrevne fra sine
Hjemsteder, optog han en Del af dem paa sit Gods og tillod dem at bofætte sig
ved H utbjerg e t. Føreren af de første Kolonifter var Tømmermanden Christi an
David· Straks ved sin Ankomst hng han Øksen i et Træ og sagde: »Her har
Fuglen fundet et Hus og Svalen en Rede, nemlig dine Altre, Herre Zebaothl«
Tallet af disse Nybyggere øgedes stadig; det Sted, hvor de havde slaaet sig ned,
blev kaldt Herrnhut. Bed nye Tillob af Ligesindede fra den lutherske og refor-
merte Kirke vokfede Tallet til 300 Sjælel Stridigheder, som udbrød blandt Brødrene,
bevirkede, at Greven aflagde dem et Besøg Det lykkedes ham at forene dem alle
ved en Kirke- og Menighedsordning efter de mæhriske Brødres Mønster· At de
tænkte forskjellig om enkelte Punkter i den kristelige Lære hindrede dem ikke i at
bevare Aandens Enhed i Fredens Baand; thi alle var enige i Troen paa Frel-
serens Forsoningsdød. Saaledes var Herrnhut en »Gnds Hytte« blandt
Menneskene. Siden har forskjellige andre Brødremenigheder dannet sig efter nævnte
Modermenighed, og de udmærker sig alle ved Fredsommelighed og evangelisk Mildhed
overfor Anderledestroende samt en brændende Kjærlighed til Frelseren. Enhver
Menighed er efter Stand, Alder og Kjøn delt i forskjellige Klasser, som kaldes Kor.
Der gives Kor af Ægtefolk, Enkemænd, ledige Brødre og Søstre Ynglinge og
Gntter, større Piger og Børn. Ved denne Indretning skal Sjælesorgen lettes-
Hvert Kor har sin Forstander, der er valgt as dets Midte og har at vaage
over deres Arbeide, Sæder og Andagtsovelser· De ledige Brødre og Enkeinænd
bor i Broderhufe, de ledige Søstre og Enker i Søsterhufe, hvor der findes Værelser
til fælles Andagt og fælles Maaltider. Alle LEgtefolk bor i særskilte Boliger og
har i Almindelighed sine Børn hos sig, til de er konsirmerede Afslutningas ALgte-
skaber er afhængig af de Ældstes Samtykke, idet disse enten godkjender Vedkom-
mendes eget Forslag eller selv bringer en anden paa Bane. LEgteskab Bortgivelse
af geistlige Embeder, Optagelfe i Menigheden og Udfendelse af Missioncerer afgjøres
ved Lodkastningz dog er det i sidste Tilfælde forpligtende kun for dem, som
selv kaster Lod. De, for hvem der bliver kastet, beholder sin Frihed til at afslaa
eller overtage det ved Loddet bestemte Hverd. Uvaerdige Medlemmer stedes ikke til
Nadveren og bliver, hvis de ikke gjør Bod, udstødte af Menigheden. Der holdes
ogsaa Kjærlighedsm a altiderz da ferveres i Almindelighed Hvedebrod og The,
medens aandelige Sange bliver sungne. Ved Nadveren, der feires hver fjerde Uge,
bruges Broderkys, som i Oldkirken. Den almindelige Kirketjeneste forvaltes af
Biskoper, Prester, Diakoner og Diakonisser. Alle Brødremenigheder
danner tilsammen en Forening, og deres Repræsentanter træder nu og da sammen
og afgjør de fælles Anliggender For helt at kunne vie sig til Menighedens Tjeneste
nedlagde Zinzendorf sit Embede i Dresden, aflagde den theologiske Prøve i,Stral·-
sund og blev af Biskopen over den gamle mæhriske Broderkirke i Berlin viet til
Viskop. Brødremenigheden antog den augsburgfke Konfession som sin
Troesbekjendelse. Fra denne lille Kirke inden Kirken skulde der udgaa nyt Liv til
alle Kirker. Derfor gjorde Zinzendorf selv og andre Brødre Reiser til de forskjelligste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
