Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den nyere Tid - Pietismens Tid - Den lutherske Kirke - Den norske Kirkes Fornyelse - Lidt om Pietismen i Sverige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6 5 8 Pietismens Tid.
fremstod der pietistiske Bevægelser as forskjellig Art paa flere Steder i Christiania
Stift. Først var der en Flok varmhjertede Kristne, der sluttede sig om ligesindede
Prester uden at separere sig. Derncest en stor Skare, som stod i et nærmere eller
fjernere Forhold til Brødremenigheden. Disse var for en stor Del vakte og ledede
as den dygtige Stiftsprovst Anders Hos eller Presterne Johannes Green i
Aker og Peder Hesselberg i Drammen· Endelig udgik fra sidstnævnte Sted
en ren sekterisk Bevægelse fremkaldt ved en dansk Student Søren Bølle. De
kaldte sig »Zioniter« og blev strengt behandlede. Deres Leder med tre andre as
sine fornemste Tilhængere blev vist ud af Landet, og Bevægelsen tabte sig efter-
haanden. De tidligere omtalte danske Kongebreve og Forordninger til Kirkelivets
Fremme havde ogsaa sin Betydning for Norgez især gjælder dette Forordningen af
13de Januar 1746 om Konfirmationens Indførelse samt de forskjellige
Bestemmelser til Skolevæsenets Fremvekst Af fremragende Mænd, som bidrog
til at vække og lede det kristelige Liv, maa nævnes Biskop Peder Hersleb i
Christiania Han var begavet, veltalende og nidkjær, om end noget myndig, og
forenede Jver for den rene Lære med hjertelig Fromhed. Af endnu større Betydning
for vort Land blev Biskop Erik Pontoppidan i Bergen. Gjennem Visitatser
og forskjellige Opbyggelsesskrifter bidrog han mægtig til Kirkelivets Vækkelse og
Ledelse, og ved sin Forklaring samt gjennem sit Arbeide for Skolevæsenet og kristelig
Folkeoplysning har han gjennem lange Tider virket til Velsignelse for vor Kirke.
Erindres bør ogsaa den utraettelige Jacob Kærup i Christianssand, den fromme
Fredrik Arntz i Bergen og den veltalende Eiler Hagerup i Trondhjem
Af Salmedigtere fortjener at nævnes E. O. Schwartzkopf og især Birgitte
Kaas. Henimod Tidsrummets Slutning bliver Kristenlivet mere mat og afbleget,
og det mærkes, at en ny Tid nærmer sig med raske Skridt.
Lidt om pietigmen i Sverige.
’«EJ«««M««llerede tidlig naaede den spenerske Vækkelse til vort Broderland J Fin-
I ? land, som dengang var forenet med Sverige, blev Præsten Ulsta-
sz dius, Magister Schcefer og Student Ulhegius Aar 1689 anklagede
for pietistiske Lærdomme. Aabo Domkapitel dømte dem skyldige, efterat
de i Fængslet havde lidt meget paa Legeme og Sjæl De to sidstnævnte tilbage-
kaldte og blev frigivne; Ulstadius, som ihærdig vægrede sig for at opgive sine
Meninger, blev dømt til Døden, men benaadet. Siden sad han i over 30 Aar
fængslet i Stockholm og blev behandlet som den værste Forbryder Schæfer reiste
til Amerika, men dreven af Samvittighedsnag over sin Fornegtelse vendte han
tilbage og bekjendte sin Overbevisning Han blev nu ogsaa dømt til Døden, men
Straffen forandredes til livsvarigt Fængsel. Denne grusomme Medfart fremkaldte
Forbitrelse og Sværmeri· Senere kom Bevægelsen til det egentlige Sverige.
Omkring 1702 begyndte nogle at holde Opbyggelsesforsamlinger i Stockholm·
Dette var nok til at vække Styrelsens Opmærksomhed En Konventikelplakat
udkom 1706, men den blev gjentagne Gange forandret, indtil den i 1726 frem-
traadte som et strengt Forbud mod alle private Opbyggelser for Folk, der hørte til
forskjellig Husstand Andagt af Husfaderen for Familiens Medlemmer
anbefaledesz ligesaa Husoverhoringer af Presten til de Unges Kathekisation og
de Gamles Prøvelse og Belærelse· Forfølgelserne tog ny Fart. Flere lærde Mænd
blev afsatte og haardt behandlede. En noget mildere Behandling af Pietisterne
begyndte dog lidt efter lidt at gjøre sig gjældende Bevægelsen udbredte sig videre
og videre, ikke mindst ved svenske Krigsfanger, som i Sibirien var blevne vakte
til et alvorligt kristeligt Liv og nu efter Fredsslutningen vendte hjem. Pietismens
og den levende Kristendoms mest udmærkede Talsmand i denne Tid er Erik Toil-
stadius Han blev flere Gange anklaget for Pietisme og beskyldt for at helde til
Sværmeren Conrad Dippels Lære, men man lod sig nøie med hans Rede-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
