Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den nyere Tid - Pietismens Tid - Den lutherske Kirke - De indre Forholde - Salmedigtning - Opdragelse og Skolevæsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
664 Pietismens Tid·
Salmerne: »Den Vei, du gik i Kors og Trang-« og »Hvor er det godt isJesu
Artne·« Brorsons Ven, den fromme Prest Johan Herman Schrader (1684
—1737) iTvnder i Slesvig har skrevet den bekjendte: ,,Vor Tro er den Forvisning
paa«, og Johan Mentzer, der blev født 1668 og døde som Prest iKemnitz 1734,
er Forfatter af Salmen: ,,O, at.jeg havde tusind Munde«. Carl Henrik v.
Bogatzky (1690 —1774), studerede først Retsvidenskab, siden Theologi og tilbragte
sin meste Tid i Halle efter at have solgt, hvad han eiede, til bedste for Vaisenhuset.
Han var en yndet Opbyggelsesforfatter og har digtet 396 Salmer, hvoraf flere
udmærker sig mere ved en praktisk from Stemning end ved en poetisk Flugt. Hauge
har optaget i sin Kirkebog Salmen: »O Frelser, som er Lys og Livet-A
Ernst Gottlieb Woltersdorf (1725—1761) var Prest i Bunzlau og
Stifter af det dervcerende Vaisenhus. Han skrev aandelige Sange med stor Lethed,
men yderst faa egner sig til Kirkebrug· Conrad Allendorf, der døde som
Hofprest i Kothen, udgav en Samling af aandelige Kjærlighedssange i Smag med
Høisangen. Af Zinzendorfs Bedstemoder Henriette Catharina v. Gerdorf
(·1648—1726) haves Salmerne: »Jmmanuel, hvis Godhed ei har Maade« og »Te
Ord, som du mig lader høre-A Hendes Dattersøn, Brødremenighedens Skifter,
Nicolaus Ludvig v. Zinzendorf (1700—1760) digtede ved hendes Grav
1726: »Te Kristne gaa fra Sted til Sted«. Han var en meget frugtbar aandelig
Sanger, men de fleste af hans Salmer er ensidig følsomnie og taler om Jesu Blod og
Vunder og Kristi Forhold til sin Brud paa en alt andet end ædruelig Maade. J o h a n
Andreas Rothe, der blev født 1688 og døde som Prest i Thommendorf 1758,
har digtet den herlige Salme: »Nu har jeg fundet det, jeg grunder mit Salig-
hedens Anker paa«. Foruden disse maa endnu omtales følgende Digtere af den
orthodoxe Retning Erdman Neumeister, der døde som Prest og Skoledirektor
’i Hamburg 1756, bekjæmpede ivrig Pietismens Ensidigheder, men var tillige troes-
frisk og kraftig og heller ikke ubetydelig som aandelig Digter. Salomon Franck
(1659—1725), der døde som Konsistorialsekretær i Weimar, har skrevet henimod
300 aandelige Sange, som »hører til den Tids bedste og udmærker sig baade ved
Varme og en smuk Form-A Af ham har vi i Landstads Bog: »Dyre Blod, som
Jesus dækket-A Tysklands bedste og frugtbareste aandelige Digter i denne Tid var
dog maaske Benjamin Schmolck (1672—1737). Han blev født iSchlesien og
tidlig bestemt til Herrens Tjeneste; ved Fredskirken i Schweidnitz virkede han lige
til fin Død. Gud lod tunge Tilskikkelser ramme ham. Et Slaganfald lammede
hans høire Side; hans Aand var dog lige livlig og frisk. Tilflut blev han ogsaa
aldeles blind, men bar sit Kors med stille Taalmodighed Han har forfattet yndede
Opbyggelsesskrifter og digtet ialt 1188 Salmer, hvoraf mange ·er fortrinlige. De
hos os mest kjendte er: »Sørger du endnu, min Sjæl«, »Sørgendes Husvaler«,
»Jo større Kors, des mer til Himlen« samt »Grced dog ei, Gud lever jo, du for-
sagte Hjerte«. Blandt den refornierte Kirkes Salmedigtere Incerkes den fromme
og varmhjertede Gerhard Tersteegen (1697—1769), Baandvoever i Miihlheim
Af hans 111 Salmer mærkes: »Synger for Herren og leger, J himmelske Hære«
samt Pilegrimssangenx »Kom, Brødre, lad os haste«.
Opdragelse og Skolevasen
·—fietismen har øvet stor og blivende Indflydelse paa Ungdommens kristelige
·,’ s Opdragelse og Undervisning Overalt, hvor den nye Livsbevcegelse dukker
Usk- ; op, reises straks Krav paa Konfirmation og Kathekisation.
"- Den havde af mange Grunde en stærk Uvilje mod det brugelige Folke-
skriftemaal, som den fik afskaffet; men den manglede Syn paa Skriftemaalets Be-
tydning for Sjælesorgen. J visse Henseender var det en stor Vinding, at Konfir-
mationen blev Afslutning paa Kirkens katheketiske Gjerning overfor den enkelte. Men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
