Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den nyere Tid - Pietismens Tid - Den lutherske Kirke - De indre Forholde - Opdragelse og Skolevæsen - Pietismens Lys- og Skyggesider
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6 6 6 Pietismens Tid.
Navnet »Franckes Stiftelser.« Fattigskolen blev forvandlet til en Borgerskole, de
fader- og moderlose Børn blev optagne iVaisenhuset, og der blev tillige oprettet et
.Gymnasium, hvori der ogsaa meddeltes Undervisning i Realfagene, medens Pæda-
gogiet fik en ganske ny Bygning. Francke lagde en stor Vægt paa Lærerens Person-
lighed, og han oprettede derfor et Slags Lærerseminarium· Han lod en levende
Prakfis følge Theorien og holdt meget paa Orden og Methode iUndervisningen og
Disciplinenz han satte Opdragelsesarbeidet i inderlig Forbindelse med Lærervirksom-
heden og krævede, at Skolens Opdragelse skulde bæres af den huslige. Maalet for
hans Uddannelse er Gudsfrygt og Klogskab; kristeligt Liv og kristelig Dannelse
skulde fremmes. Læregjenstandene i hans Skole er derfor foruden Religion, Læsning,
Skrivning, Regning og Sang ogsaa Naturkundskab, Historie og Geograsi· Fra
Francke og hans Anstalter gik der et friskt Liv. Fattigskoler og Vaisenhuse anlagdes
i stort Antal, nye Skoleordninger offentliggjordes, man havde de tilkommende
Læreres Uddannelse sor Oie, og Regjeringerne skjænkede Folkeskolen en Opmærksomhed
som aldrig før.
pietigmkng Eng- og Skyggesider-.
- igesom Mystiken i Forhold til Skolastiken, saaledes er Pietismen en Strøm-
J ning mod den døde Orthodoxi. Betoner denne Rettroenheden, saa lagde
hin Vægt paa Rettroenheden· Den betegner derfor en Tilbagevenden
!-————————- « til Reformationens store Tanke om Retfærdiggjørelsen af Troen som en
. jertets Oplevelse· Jdet Pietismen gik ud fra Grundsætningen om Smaakirker i
iKirken, har den atter bragt aandeligt Liv i de døde Menigheder ved at kræve
retskaffen Bod, det indre Livs Opbyggelse ved den hellige Skrift, Bønnen og
Sakramenterne samt et helligt Liv. Under det kirkelige Embedes Sløvhed og Mangel
paa Sands for Livet søgte Spener og hans Venner at anspore Lægfolket til virksom
Deltagelse i Menighedens Gjerning og Liv, med al den Ret og Pligt, som de
Kristnes almindelige Præstedømme giver. De vakte tillive igjen den apostoliske
Lægmandsvirksomhed, skabte den indre Mission og virkede betydningsfuldt for Guds
Riges Udbredelse blandt Hedningerne. For den kristelige Opdragelse og Undervisning
virkede Vækkelsen baade frigjørende og befrugtende· Af Pietisternes Rækker fremgik
der paa mange Steder fromme Digtere, som endnu idag opbygger os ved sine
hjertevarme og erfaringsrige Salmer. Vi vil blot minde om Hans Adolf
Brorson i den dansk-norske Kirke. Men ved Siden af, at Pietismen i mange
Maader blev en velsignelsesrig Fornyelse for Kirken, havde den ogsaa sine Skygge-
sider. Idet den fordrede, at man skal vide Tiden og Timen for sin Gjenfødelse,
tog den lidet Hensyn til den enkeltes Eiendommelighed Den oversaa Jesu Ord:
»Med Guds Rige har det sig saaledes, som naar et Menneske kaster Sæden iJorden
og sover og staar op Nat og Dag, og Sæden vokser og bliver høi, uden at han
selv ved det. Thi af sig selv bærer Jorden Frugt, først Græs, derefter Aks, derefter
Korn i Akfet. Men naar Frugten bliver moden, skikker han straks Sigden hen,
fordi Hosten er forhaanden«. Marc. 4, 26—29· Da Pietismen er tilbøielig til at
beskjære den kristelige Frihed, staar den i Fare for at oprette en ny Lovkristendom.
Den lader det almenmenneskelige eller humane ikke altid komme til sin Ret. Som
en Følge af sin Subjektivisme bærer den Spiren til Sektdannelse i sig og hari
Virkeligheden ikke kunnet hindre uevangeliske Udvekster. »De smaa Kirker repræsenterer
en Slags independentisk Menighedsdannelse, hvorunder man bliver temmelig ligegyldig
for den bestaaende Kirke. Men Skylden herfor ligger klart nok i selve den lutherske
Lære, hvor det levende Baand mellem den usynlige og den synlige Kirke mangler-
Under den synlige Kirkes Forfald optræder Pietismen med sit Forsøg paa at virkelig-
gjøre lidt af den usynlige Kirke; ligesom denne blev ogsaa Pietismen med sine
Konventikler i den synlige Kirke; men at den usynlige Kirke skulde være selve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
