Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den nyere Tid - Rationalismens Tid - Den lutherske Kirke - Det tyske Fritænkeri - Fornufttroen i Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det tyske Fritænkeri. 673
for den ulykkelige Proteftant Jean Calas Minde og Efterladte Denne hen-
rettedes i Toulouse Aar 1762 paa Grund af sin Bekjendelse Fordragelighed,
,,Toleranse« var hin Tids Løsen, og den kom ligesaavel Jøder som Protestanter og
Katholiker tilgode. Men i Norden lod man Fordrageligheden og Troesfriheden
sove, naar det gjaldt det kristelige Lægfolk, der som bekjendt forfulgtes og straffedes
med Fængsel eller Boder af Toleransens Mænd Mange blandt dem, der førte det
store Ord for Humanitet, tog imidlertid lidet i Betragtning, at det var Kristen-
dommen, som var den første Forkynder af Menneskets Værdighed som saadant.
Ogsaa paa Skriftgranskningens Omraade har Rationalismen virket gavnlig ved sin
Kritik. At agnvende dennes sikre Resultater paa rette Maade er vor Tids store
Opgave.
Fornuftner i Danmark.
en nye Stromning kom til Danmark fra Tyskland Den mærkes tydelig
» ·s allerede i Holbergs Skrifter, der vistnok ikke modsiger noget enkelt
, Stykke af Kirkens Lære, men han omtaler den dog med en vis kjølig
— « Ligegyldighed Som sine Aandsfrænder i Tyskland lægger han Vægten
paa Moralen, men opfatter den noksaa overfladisk Sin religiøse Opfatning samler
han i følgende Grundsætninger: 1. Jeg tror intet, som strider mod Sandserne og
de almindelige Begreber. 2. Jeg underskriver ingen Læresætning, der staar i Strid
med den Religions Grundsætninger, som jeg bekjender mig til. 3. Jeg forkaster
Alt, hvad der træder de guddommelige Egenskaber for nær og krænker og angriber
dem.« Kort Tid efter hans Død fik Fritcenkeriet imidlertid en saadan Magt, at
det bekjæmpedes selv af dem, som var smittede af Tidsaanden· Vantroen blev ogsaa
fremmet ved den letsindige Tone, som herskede ved Hoffet i Fredrik V’s Tid.
Men denne Konges bedste Statsmænd var dog alvorlige Kristne. Dette gjælder
baade om Greverne A. G. Moltke, Schulin og J. L. Holstein. Ja selv
J. H. E. Bernstorff var en troende Mand, omend paavirket af Tidens Oplys-
ning. Han indkaldte Digteren Klopstock, den bekjendte Theolog J. A. Cramer
og den senere saa berømte Pædagog Basedow. Sidstnævnte virkede som Lærer
ved Sorø Akademi, men kom her med saa yderliggaaende Anskuelser om Religionen,
at han blev fordreven.- J Fredrik v’s Tid lykkedes det ikke den nye Aand ret
at faa Magt; der var endnu mange Rester igjen af den gamle Pietisme og Herm-
hutisme, som stod den iveien. Men da Christian V11 i 1766 kom paa Thronen
fik Rationalismen mere Vind i Seilene. Denne Konge var et legemligt og aande-
ligt Vrag, der lod sig styre af fine Raadgivere, og da Struense var den mest
formaaende af dem, søgte han af al Kraft at fremme den nye Oplysning, som han
var saa begeistret for. Ved Siden af flere gode Reformer indførte han Forandringer,
som mange ansaa for Vidnesbyrd om, at Usædeligheden nu skulde gjøres til en
lovlig Sag. Den uindskrænkede Trykkefrihed lettede Angreb paa Kirken, Gudstjenesten
og Presterne og virkede idethele nedbrydende. Det var derfor med almindelig Glæde,
at Kirkens Venner betragtede hans Fald. Saa kom Ove Høegh Guldberg
til at føre Regjeringens Toiler for den lidet begavede Arveprins Fredrik Denne
Tid var et Tilbageslag. De halvfærdige eller umodne Forandringer krævede Forsig-
tighed, men forresten var Guldberg ingen Modstander af Fremskridt Ogsaa
han var berørt af den nye Retning, men tillige en troende og hæderlig Mand.
Han udarbeidede sammen med Biskop Ludvig Harboe den Salmebog, som bærer
hans Navn. J den er det gamle og nye blandet sammen paa en sælsom Maade.
Det er især Birgitte Boye, som repræsenterer Tidsaanden ved sine høitravende
og kraftløse Salmer i Klopftocks Stil. Den nye Salmebog fik dog ikke almindelig
Jndgang i Danmark. Dernæst sørgede Guldberg for en Resorm af et enkelt Punkt
i Kirkeritualet, idet Djævlebesværgelsen ved Daaben blev sløifet. Det nye Forslag
Jllustreret Kirkehistorie. 43
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
