Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den nyere Tid - Rationalismens Tid - Den lutherske Kirke - Fornufttroen i Danmark - Rationalismen i Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fornufttroen i Danmark. 675
Navn blev omhyggelig fjernet overalt, da en af Salmebogskommissionens Medlemmer
var ,,en personlig Uven af Djævelen«, som han betragtede som en Overtroens
Gjenganger. Denne Bog mødte stærk Modstand, især blandt det kristelige Lægfolk,
men den indførtes efterhaanden rundt om iLandet og bidrog mere end noget andet
til at nedbryde sand Kristendom og erftatte den med Tidens Oplysning. Det gik
fort nedad; man fpottede med Arvesynden, og ,,de, som holdt fast ved evangelisk
Tro og Skik, blev til Rov ikke for Spot alene, men for Vold og Ondskab-A Balle
fortsatte paa sin Vis Kampen mod de nedbrydende Kræfterl J 1793 begyndte han
at holde Bibellæsninger i Vaisenhuskirken og kunde glæde sig ved stor Tilflutning
Modstanden var dog ogsaa heftig og bitter, men han fortsatte dem lige til 1808,
da han nedlagde sit Embede Angrebene paa det Bestaaende blev stedse frækkere.
Malte Conrad Brun udgav 1796 »Aristokraternes Kathekismus« og kom
deri med anstødelige Ting og direkte Angreb paa Kristendommen; straks efter udkom
et nyt Tidsskrift: »Jesus og Fornuften-A J dette søgte Otto Horrebow at
virke i Boltaires Aand. Han ikke alene negtede Kristi Guddom og Aaben-
baringen, men ,,under Skin af at gjøre Jesum til en blot Fornuftfilosof omskabte
han ham i Grunden til en Bedrager Hr la Muhamed« For at bekjæmpe dette og
lignende Skrifter begyndte Balle i 1797 at udgive sit Religionsblad »Bibelen for-
svarer sig selv«, og virkede derigjennem adskilligt godt, men hans eget vaklende
Standpunkt svækkede dog i betydelig Grad Virkningen Da den nye Presselov
udkom 27de Septbr. 1799, og det blev tale om i Henhold til denne at gaa strængt
frem mod alle Tidsskrifter og andre Arbeider, ,,der søgte at nedbryde Læren om
Guds Tilværelse og den menneskelige Udødelighed« eller ,,laste og forhaane den
kristelige Religionslære«, fraraadede Balle bestemt at bruge Tvang og hævdede
Religionsfriheden. J Hertugdømmerne fremmede J. A. Cramer og J. G. C.
Adler den nye Aandsretning Rationalismen var ved Aarhundredets Udgang
omtrent eneraadende iDamnark, og det stod idethele sørgeligt til med Troen, medens
Synd og Ugudelighed tiltog. Sine sidste Aar levede Balle stille, agtet og æret,
men uden synderlig Indflydelse. Han døde 1816· Til Eftermand blev udnævnt
den lærde Fredrik Münster, der har gjort sig fortjent som Kirkehistoriker og
Videnskabsmand forøvrigt, men samtidig var Fornuftkristendommens Talsmand Den
mest udprægede Talsmand for Rationalismen var dog Stiftsprovst Henrik Georg
Elaufen Han var en yndet Moralprædikant, der betragtede Synden som slette
Baner og daarlige Tanker, som Mennesket selv kunde aflægge J sine Prædikener
søgte han gjennem Fornuften at paavirke Menneskenes Bilje; andre af hans Menings-
fæller stræbte at opnaa dette ved at røre og gribe Følelsen. De bevægelige Ord
var dog ofte kun et daarligt Klædebon for de tarvelige Tanker. Den betydeligste
Talsmand for denne Retning var Biskop P. O. Boisen (f 1831), der ogsaa har
gjort sig bekjendt som Skolemand Begge oplevede dog at se en ny Tid i Frembrud
Rationalismen i Uorge
»s ritænkeriet kom lidt senere til os end vore Nabolande. Da vi havde
- FJY fælles Universitet med Danmark og stod i mest aandelig Forbindelse med
nævnte Broderland, er det naturligt, at Bevægelsen forplantede sig derfra
— til os. Ogsaa her virkede Ludvig Holberg forberedende ved sine
Skrifter. Omkring 1770 begyndte Fornufttroen at slaa Rod blandt de høiere
Samfundsklasser, men Geistligheden idethele dannede endnu en Dæmning mod den
indbrydende Flom. Anderledes blev det, da Rationalismen omkring 1780 havde
erobret det theologiske Fakultet ved Kjøbenhavns Høiskole. De unge Prester,
som efter den Tid blev uddannede, og som efterhaanden erstattede de gamle, var
aldeles overveiende Tilhængere af den nye Aandsretning Da denne var meget
stærk, øvede den ogsaa sin store Jngflydelse paa ældre Prester, og der haves flere-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
