Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den nyere Tid - Rationalismens Tid - Den lutherske Kirke - Rationalismen i Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6 7 8 Rationalismens Tid-
Bispernes Iver, sørgede han for, at den blev holdt ude fra Bergens Stift. Han
var en nidkjær og evangelisk Hyrde, der virkede til rig Velsignelse for vort hele
Land. Og »luthersk indtil den inderste Hjerterod var vel han-3 siger Rudelbach,
,,der satte som det første Bogstav af sin Bekjendelse: Jeg tror, at Skriften, det
gamle og det nye Testamente er Guds Ord.« Hist og her omkring i Menighederne
fandtes svage Levninger af den ældre pietistiske Vækkelse, men de kunde ikke yde
nogen nævneværdig Modstand mod den fremvældende Flod. Dette var derimod
Tilfælde med de gamle troesvarme Opbyggelsesboger fra Kirkens bedre Dage, hvilke
fandtes i ikke ringe Antal spredte i Hjemmene rundt i Landet. De var et Salt,
som i stort Mon bevirkede, at Frafaldet blandt Almuen ikke blev endda større. Af
uberegnelig Betydning blev den mægtige kristelige Folkebevægelse, som udgik fra
Bondesonnen Hans Nielsen Hange. Efter selv at have gjennemgaaet en
alvorlig Omvendelse begyndte denne Mand i 1796 at virke i sin Hjembygd og
nærmeste Omegn ved Opbyggelser, Samtaler og Skrifter, men Aar for
Aar udvidede Virksomheden sig, saa den kom til at omspænde det hele Land og frem-
kaldte en Vækkelse saa dyb og omfattende, at vort Land hverken før eller siden bar kjendt
Magen· Hauge var ikke alene en stor Folkevækker, men et praktisk Geni, der opdrog
sine Venner til at blive Foregangsmænd i alt, som var nyttigt og godt. Nærings-
veiene tog et Opsving ved deres Virksomhed, og det er værd at lægge Mærke til,
at i lang Tid efter 1814 var det af Bønderne fortrinsvis Hanges Venner, som
deltog i vort offentlige Liv. Vi vil minde om John Sørbrøden, Christopher
Hoen, Ole Svanøen, Mikkel Grendahl, Ole G. Ueland, Christen
Dahler, Nils Bru, Anders Corneliussen, Gunder Andersen
Moen m. fl. Grundtvig har Ret, naar han siger, at ,,med Hauge vaag-
nede Folkeaauden i Norge«· Den Tids rationalistiske Prester kunde dog
ikke taale en saadan Virksomhed, der var ødelæggende for Vantroen. De anklagede
og forfulgte ham og hans Venner, indtil han i 1804 blev fængslet paa Eker for
Overtrædelse af Konventikelplakaten af 13de Januar 1741 og ført til Christiania,
hvor han sad i Forvaring i hele 10 Aar. Da Krigen kom, og Sult og Nød
herskede, og Salt manglede, tilbød han Regjeringen at reise langs Kysten og anlægge
Saltkogerier· Man lod ham løs, udrustede ham med Penge, og da han havde gjort
sin Gjerning, puttede man ham ind i Fængslet igjen. Hans Sag blev meget vidt-
løftig, over 600 Vidner blev ashørte og hans Liv og Forhold gransket som ingen anden
Mands, men endda endte det med, at han af uvillige Dommere, der var hans
Modstandere og ikke forstod hans hele Virksomhed, kun blev idømt en Pengebod for
Overtrædelse af Loven om gudelige Forsamlinger· Nogen Uærlighed eller noget
andet ufordelagtigt blev han ikke dømt for, og intet saadant blev ei heller oplyst ved
Forhørene. Som en legemlig nedbrudt og fattig, men agtet og æret Mand gik han ud
af denne Skjærsild Ved Venners Hjælp blev Pengeboden betalt, og ved deres
Bistand kjøbte han Gaarden Bredtvedt i Aker. Med sin usædvanlige Dygtighed
lykkedes det ham at oparbeide sig til en vis Velstand. Hans Hjem var et Midt-
punkt for det kristelige Liv i Norge, hvorfra Vennebreve og religiøse Skrifter blev
spredte rundt om. Større Reiser kunde han nu ikke foretage. Her døde han i
Troen 29de·Marts 1824, 53 Aar gammel. Han var omtrent 65 Tommer høi,
med brede Skuldre, bredt Bryst og før af Lemmer, havde lysebrunt Haar og Øien-
bryn samt ikke ret store, men livlige, blaa Øine og et Ansigt, hvoraf Godmodighed,
Mildhed og Kjærlighed lyste. Hans Venner fortsatte hans Gjerning ved Lægmands-
prædiken, aandelige Samtaler, Brevveksling og Skrifter, og de har, ligesom Hange,
vist Trofkab mod den Kirke, som forfulgte dem saa haardt. De holdt fast ved
»Statens Religion-O var flittige Kirkegjængere, forsigtige og eksemplariske i sit Liv,
tro i at øve Brodertugt og Læretugt overfor sine Guds Ords Bekjendere og andre
Meningsfæller, Mønstre paa Troskab i det jordiske Kald og besjælede af en ædel
og uegennyttig Fædrelandskjærlighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
