Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den nyere Tid - Rationalismens Tid - Den lutherske Kirke - De indre Forholde - Prædiken - Opdragelse og Skolevæsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Prædikenen. 6 8 1
maatte han foruden sine andre Forretninger stadig prædike. Her for Lærde og
Studerende troede han ogsaa som Prædikant at maatte paa akademisk Vis indrette
falle sine Foredrag methodisk; men den omhyggelige Orden i Tankerne gjorde, at
ogsaa Borgerne kunde forstaa dem, især da han af de gamle Talere havde lært at
give det velordnede Hele Liv og en behagelig Indklædning Da han for-
flyttedes til D re s d e n, vedblev han efter sin Sædvane at holde belærende Prædikener,
der dog var mere almenfattelige end paa tidligere Sted. Hans Bestræbelser at
bringe Mennesket til kristelig Bevidsthed i alle Forhold, indgav ham de psykologiske
Themaer, og lærte ham den Kunst at kombinere Naturen og det sædelige Menneske-
liv, at afsløre Guds Forsyns Veie, hvorved Haabet gives Seier over Erfaringen,
og at paavise, at Aarsagerne til det, som indtræffer i den synlige Verden, ligger i
den usynlige. J Regelen prædikede han over Kirkeaarets Evangelietekster; først
1806 holdt han en Aargang Prædikener over Epistlerne, som han bearbeidede med
ualmindelig Forkjærlighed J Aarene 1809 og 1810 blev endelig hans Ønske
opfyldt, at maatte lægge nyvalgte Afsnit af Bibelen til Grund for sine aandelige
Taler. Særdeles vigtige er hans Reformationsprædikener, hvoraf de, som var holdte
i Aaret 1800 over ,,den frie Naade iKristus«, blev uddelte til alle Kirker i Landet.
Med Reinhard havde den belærende og afhandlende Prædikemaade
naaet sit Høidepunkt, og naar Mesterskabet forstaar at skjule Manglerne og Ufuld-
kommenhederne ved en Methode, saa bliver derimod hos Efterlignerne, hos hvem
Aanden ikke svæver over Vandene, de sumpige Steder snart synlige. Men det
værste var, at Prædikenerne i Rationalismens Tid ofte havde et rent ud hedensk Ind-
hold. Man prædikede om timelige Ting, men ei Guds Ord, man belærte Tilhørerne
om mangt nyttigt og nødvendigt for det jordiske Liv, men ikke om ham, som er
Veien, Sandheden og Livet. Tiden prædikede en død Moral, løsrevet fra ham,
som er dens Livskilde. Derfor er ogsaa hin Tids Prædikener for frelsesogende
Sjæle som en Sandorken for den tørstige Vandringsmand. Det berettes, at man
paa hin Tid i mange Kirker i Julen prædikede om Staldsodring, paa Skjærtorsdag
om Dyrkning af Grønkaal, paa Langfredag om Behandling af Skindode, i Paasken
om Frygt for Spøgelse eller om den gryende Vaar. Ja man valgte Prædikeemner
af den Beskaffenhed, at de nu ikke kan nævnes.— Det er derfor ei at undres paa,
at »Oplysningen« lagde sig som Rimfrost over Hjertet og kvalte alt Liv og havde
Vantro, Ugudelighed og Laster med sig som Følgesvende·
Opdragelse og Skolemrsen
’« dybe Mærker. Den gjorde Kirken dens Ret stridig til at være den eneste,
« « der opdrog Ungdommen, og den eneste, som uddannede Folket. Men den
—· nye Pædagogik blev ikke staaende ved at vinde sig et eget, frit Omraade
udenfor Kirken, der ofte i Virkeligheden havde udøvet et noget for ensidigt For-
mynderskab over dem, men vendte sig ogsaa straks imod Kirken. Den gamle
Bygning med sine gothiske Taarne og Vinduer, med sine mørke Korsgange og Grav-
mæler, syntes ikke mere at passe til Ungdommens frie, muntre Legepladse. Nu
skulde der ogsaa as Kirken dannes en munter Skolestue, af den snirklede Prædikestol
med Stenvindeltrappen et simpelt Trækatheder, og af Kirkens mægtige Skib en bred,
bekvem Baad til sikkert at kunne feile paa Vandet hen imellem de steile Bredder.
Tidens største og mest karakteristiske Pædagog er Franskmanden J. J. Rousseau
(1712—1778)· J 1762 udgav han sin Bog ,,Emil«, der har udøvet større Ind-
flydelse paa Opdragelsens Theori og Praksis end nogetsomhelst andet Skrift. Det
er et ligesaa lærerigt som forførerigt pædagogisk Værk Hans egen Vantro, Hold-
ningsloshed og store Usædelighed lærer man bedst at kjende as hans beromte ,,Be-
kjendelse«. Med skamlos Aabenhed fortæller han her alle sine slette Handlinger og
opstiller sig dog som Dydsmonsterl Hans Vantro viser sig i alle Skikkelser for at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
