Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den nyere Tid - Rationalismens Tid - Den lutherske Kirke - De indre Forholde - Opdragelse og Skolevæsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Opdragelse og Skolevresen 683
de første Aar. Han ivrer mod at lære Børnene ved Undervisning, hvad de af
Naturen selv lærer, og advarer mod den grænseløse Opfyldelse af Barnets Ønsker
»Børn skulle være Børn, ellers bliver de blot smagløse Frugter, som snart fordærves;
vi faar unge Doktorer og gamle Børn-« Han fordrer at Barnets Sandser skal
udvikles, men Udviklingen skal kun gaa ud paa det Nyttige« Emil er stærk, smidig,
med udviklede Sandser, selvstændig, uafhængig, endog saa, at han ei engang føler
Trang til Kjærlighed ei spørger om Gud og et evigt Liv. Kundskab om Natur-
verdenen er klar, men dette er ogsaa det høieste Maal. Ingen Sands for Poesi
eller Kjærlighed; kun den jordiske Tilværelse er havt for Øie Men Rousseau
har dog nedlagt en evig spirende Sæd, idet han »med henrivende Veltalenhed over-
beviste det hele En-
ropa om en med
Naturen mere stem-
mende Opdragelse.«
»Det skyldes ikke
mindst ham«, siger
N. Hertzberg, ,,at
Opdragelsen og Sko-
len i vore Dage har
lempet sig efter Bar-
nets Natur, og at
Ungdomstiden, Li-
vets Vaartid, er
bleven lysere, friere
og rigere«. Sine
Mangler deler han
med sin Tid. Rous-
seau udøvede en
mægtig Indflydelse
ogsaa paa sit Fædre-
lands politiske For-
holde; hans pæda-
gogiske Anskuelser
fandt Tilflutning og
Jndgang især i
Tyskland Her
blev J.B.Basedow
(1723—1790)Fore- -
stridt
» l th »’,
Ulyst
ls«
«’«·x
P
viulst
Øst-. « »
-.s«.s-,«
an smanden. an –, M-; « · . ·-
P a Ul siger, R o U s- Iohcln Heinrich Pestalozzi.
seaus aandige
Oversætter og Forlægger og førte et bevæget Liv. J 1774 grundlagde han
Filantropinen i Dessau, men denne Opdragelsesanstalt fik ingen rivende Frem-
gang; kun 13 Elever efter 2 Aars Forløb Man lagde Hovedvægten paa den
legemlige Opdragelse, sørgede for en naturlig Dragt, hærdede Legemet og ud-
viklede Sandserne. Filantroperne eller Menneskevennerne har store Fortjenester
af den egentlige Undervisning; de vilde, at Kundskaberne skulde læres med Lyst, og
lagde Vind paa Fasthed og Udholdenhed i Viljen. De lærte, at intet Misforhold
mellem Barnets Pligt og Evner begrunder Lykke og Tilfredshed J Sprogunder-
visningen forenede man Jndøvelsen af de fremmede Sprogs Ord med Tilegnelsen af
det ved Ordene betegnede. Først øvedes Børnene i at tale vedkommende Sprog,
saa i at læse det og endelig i Grammatiken, som ellers pleiede at være Begyndelsen.
J Geografien gik man fra det bekjendte til det ubekjendte, fra det nærmere til det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
