Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den nyere Tid - Vort Aarhundrede - Troeslivets Fornyelse i Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
694 Vort Aarhundrede
i Bergen, Elling Eielsen paa Voss, Mathias Flokenæs o Anders Haave i Søndfjord, Amund
Brække og Berthe Canutte Aarflot paa Søndmøre, Lars nudsen Kyllingen og Daniel Arnesen
i Romsdalen, HenrikMathiesen, A. Solem og Iver Jversen i og ved Throndhjem, Ole Syvert-
sen paa Levanger, C. Ottesen i Mosjoen og Lars Kjeldmo i Bardodalen. Disse og mange,
mange flere har virket til uberegnelig Velsignelse for den norske Kirke ved sit beskedne, ydmyge
Vidnesbyrd og forsigtige, lysende Kristenliv. Det blev as stor Betydning for det aandelige
Livs Vekst og Udvikling, at Norge i 1811 fik et eget Universitet, der var saa heldigt at faa til
sine første Prestelærere Prosessorerne S. B. Hersleb («s 1836) og St. J. Stenersen
(s- 1835), der begge var troende Theologer. Nu udgik der sra Universitetet Prester, som enten
selv var personlig grebne af Kristendommen eller ialfald forkyndte Guds Ord purt og rent·
Men det blev skjæbnesvangert, at nævnte Mænd fortolkede den augsburgfke Troesbekjendelses
14de Artikel saaledes-, at Lægfolket ikke havde Ret til at holde Opbyggelser. Denne Opfatning,
der var raadende ved vort Universitet og blandt Størstedelen af Geistligheden lige ned til vore
Dage, har maaske mere end noget andet gjort Forholdet spændt mellem Prester og Lægsolk
og fremavlet Bitterhed og bevirket, at
Ukirkelighed her og der har gjort sig
gjældende Det kræves heller ikke saa
lidet af Modenhed, Ydmyghed og
Kjærlighed for altid at kunne taale at
blive gjort til Gjenstand for kritisk
Behandling i Prestens Prædikener,
naar man gik i Kirken for at blive
opbygget af Guds Ord. Det egent-
lige Ophav til Nutidens Separatisme
og Sekterisme er visselig at føre til-
vage til Konventikelplakaten, nævnte
Fortolkning af 14de Artikel i Au-
gustana og Presternes idelige Udfald
mod det kristelige Lægsolk og kanske
ogsaa de mange fra Sverige indkomne
og paa Kolportorskolerne udlærte Præ-
dikanter, der paa mange Steder har
gjort stor, ja ubodelig Skade. Vistnok
blev Konventikelplakaten ophævet ved
Lov af 27de Juli 1842, og vistnok har
Presterne i den senere Tid gjennem-
gaaende stillet sig i et venligt, aner-
kjendende Forhold til Lægmandsvirk-
somheden, men det lader næsten til,
at tidligere Tiders Feilgreb og Mis-
forstaaelser fra begge Sider har voldt
en Skade, som ikke staar til at gjen-
oprette. — Da Professor Gisle
Johnson i Slutningen as Firtiaa-
rene begyndte sin Lærervirksomhed ved
Universitetet, ovrandt et nyt Tidsrum
» iT genfnorske KiLrlkes Histories JDen
- » i a over 40 ar, lige til in ør
Glsle Johnson 17de Juli 1894, øvede han en enestaa-
- ende Indflydelse paa vort Kirkelivs
Udvikling ved sine theologiske Forelæsninger, sit Arbeide for en ny Bibeloversæitelse, for
kirkelige Reformer og for den indre Missions forskjellige Gjøremaal. Der har ingen stor
Sag for Kirken i denne Tid været oppe, uden at han har havt mærkbar Indflydelse paa den,
og intet kirkeligt Møde as Betydenhed, uden at han har talt det afgjørende Ord, saa man
gjerne kan sige, at hans Historie fra 1850—94 igrunden er den norske Kirkes Historie i nævnte
Tidsrum. Ved sine Bibellæsninger i Christiania i Slutningen af Femtiaarene fremkaldte han
sammen med nu afdode Bifkop J. N. Laache og Sogneprest Christian Muller en stor
Vækkelse, der siden er kommet vor Kirke tilgode gjennem Præster-, som blev grebne af den.
J 1859 var han i Romsdalen og reiste sammen med Haugianeren Daniel Arnesen omkring
og holdt Opbyggelse to Gange om Dagen, har han selv fortalt. Da Presten G.A.Lamn·iers
i Skien fremkaldte en stor aandelig Bevægelse, der senere ledede til Udtrcedelse as Statsktrken,
bidrog Johnson vistnok især til at begrænse denne, bistaaet as Provst A. Hange, Pastor Mads
Wefring og Haugianeren Torger Siqveland, der besøgte»Sk1en i denne Tid. Ved
Universitetet og ellers i sit opbyggende Arbeide for Kirken blev Gisle Johnson trofast støttet
af sin Hjertensven, den grundlærde og fromme Professor Carl Paul Caspar1. Han var
født i Tyskland 8de Februar 1814 af jodifke Forældre Efter at have studeret gik han over til
Kristendommen og blev dobt 1838· Derefter modtog han mange Beviser paa Anerkjendelse som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
