Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den nyere Tid - Vort Aarhundrede - Troeslivets Fornyelse i Norge - Vækkelse og Kirkeliv i Sverige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6 9 6 Vort Aarhundrede.
Sjømandsmissionen og Ynglingesagen. Stiftsprovst Jul. Bruun, Pastor P. L. Hærem
og Professor P. Waage, Sogneprest Storjohann m. fl., har arbeidet utrættelig for
at befæste og fremme det kristelige Liv blandt os gjennem nysnævnte Virksomheder — J
Syvti- og Ottiaarene gik der atter en stor Vækkelse over vort Land, men den var ikke saa kirkelig
sund som den Haugianske og de derpaa følgende. Den var mere selvbevidst, mere myndig og mere
selvraadig og har ved Siden af gode ogsaa baaret sure og bitre Frugter for vort Kirkesamfund,
der nu i en sørgelig Grad paa mange Steder er sønderrevet af Sekterisme og Separatisme.
Det lader ogsaa til, at den norske Stat lægger an paa at fremme det enkelte Jndivids Frihed
i den Grad, at Kirkesamfundet bliver prisgivet. Siden man forsømte det beleilige Øieblik til at
gjennemføre kirkelige Reformer, lader det til, at Kirken mere og mere bliver Statens Trælkvinde·
Ved Siden af Professor Johnson, Sven Brun og A. Hauge har især Statsraad
N. Hertzberg arbeidet dygtig og utrættelig for at skasse Kirken Selvstyre. Sidstnævnte er
ogsaa en af vort Skolevæsens mest fortjente Mænd og vort Lands dygtigste pædagogiske For-
fatter. Biskop J. C. Heuch og Professor Fredrik Petersen har med stor Dygtighed for-
svaret Kristentroen mod Angreb og virket meget til at fremme kristeligt og kirkeligt Liv. Stor
og velsignelfesrig Indflydelse har Biskop N. J. Laache øvet ved sine mange fortræffelige
Opbyggelsesskrifter. Af uvurderlig Betydning for vort Land blev den herlige Kirkesalmebog
som Landstad (1802—80) udarbeidede, og som blev godkjendt i 1869. Omtrent
samtidig udarbeidede ogsaa Provst A. Hauge (1815—92) en god Salmebog, der imidlertid
kun bruges faa Steder. Ved sin Koralbog har Organift L. M. Lindemann (1812—1887)
i høi Grad fremmet Kirkesangen· Det er med Rette sagt om ham, at han lærte det norske
Kirkefolk at synge. Han var en Orgelmusiker og kristelig Tonedigter af første Rang, hvis
Frembringelser udmærker sig ved troesfreidig Fromhed, Friskhed og ægte Folkelighed J
1886 indførtes nye Prædikentekster og i1889 en ny Alterbog En vigtig Andel i de sidst-
nævnte Reformer har nuværende Sognepreft Jacob Sverdrup. Eu ny theologisk Retning
synes mere og mere at trænge sig ind, og en Slaphed i Forkyndelsen hos Prester og Lægfolk
bebuder alvorlige Tider for den norske Kirke.
Vælikelse og Kirkelio i Soerige
»-·«s-—f" agtet Tidens Vantro ikke fik den Indgang i vort Broderland som mange andre
:..«·« 1 Steder rundt om i Europa, laa dog Troeslivet ogsaa der ligesom i Dvale og trang
» s: en Gjenoplivelse. Ogsaa der mærkes betydelige kristelige Folkevevægelser· De begyndte
3 Hj. først i Norrland omkring 1770 og tog en sund Udvikling, hvilket sees af de gode
«-·· Frugter, som kom tilfyne i Livet. Disse Vakte kaldtes paa Spot »Læsere« og var
ingen Separatister, men bekjendelsestro Kristne og derfor flittige Kirkegjængere Da Bevægelsen
straks i Begyndelsen af vort Aarhundrede viste sig i Piteaa, synes den derimod at have faaet
et Anstrøg af Lovforagt. Opbyggelsesbøger af Arndt og Nohrborg, som de gamle Læsere skal-
tede saa høit, blev af disse saakaldte »nye Læsere« forkastede. De skilte sig fra Kirken og
begrundede dette med, at i »de nye Bøger« d. e. Kathechesen og Kirkehaandbogen fandtes Ting,
som stred mod den rene Lære; dette forstod de med stor Skarpsindighed at paapege. Da
denne Retning mere og mere udbredte sig, kom det i 1815 ved Skelefteaa til et heftigt
Sammenstød mellem de kirkelige ,,Gammellæsere« og de separatistifke «Nylæsere«.
Biskop Almq wift i Hernosand og Landshovdingeis søgte forgjæves at føre de ukirkelige paa
ret Vei igjen. Da Bevægelsen vokste, og Urer steg i en betænkelig Grad, sendte Regjeringen
1819 Justitsraad J. Sylvander op til Norrland for at undersøge Forholdene Dette gav
Anledning til, at et Kongebrev i 1822 ophævede den gamle Konventikelplakat for denne Lands-
dels Vedkommende· Den feberagtige Spænding lagde sig noget, og Partistridighederne stilnede
efterhaanden. Men den Omstændighed, at dette Forbud mod gudelige Forsamlinger var
ophævet i nævnte Egn, men stod ved Magt i andre Dele af Landet, hvor den aandelige Livs-
bevægelse havde udbredt sig, havde de sørgeligste Følger. Mangfoldige af Læserne bleve straf-
fede med Fængsel og Bøder for at have holdt Ophyggelser. Særlig oprørende var den Vet
handling, som vederfores en Del af Almuen i nordre Dalarne. Mænd og Kvinder ilagdes
store Bøder af de verdslige Domstole for at have holdt eller bivaanet gudelige Forsamlinger,
og da de ikke formaaede at betale disse, maatte de istedet sidde lige til 28 Dage 1 Fængsel paa
Vand og Brød. J 1845 blev en Bonde dømt til at døde 100 Riksdaler Rigsmynt og 5«Riks-
daler for Sabbatsbrud, bare fordi han paa en Søndag havde læst nogle Stykker a·f Bibelen
samt bedt Fadervor i en liden Forsamling af 13 Mænd og 20 Kvinder. Da han ikke kunde
betale Boden, blev han i 28 Dage sat i Fængsel paa Vand og Brød Men man lod sig
ikke nøie med denne barbariske Straf, der nedbrød enkeltes Helbred for hele Livet-; de forment-
lige Skyldige blev af Domstolene paalagte at underkaste sig offentlig Kirketugn Nu traf det
imidlertid, at adskillige af dem med uforfærdet Mod nægtede, at de ved sine Andagtsstunder
»hatde syndet grovt mod Gud og vakt stor Forargelse i hans Menighed-O som Ordene lød i
Formularen til offentligt Skrifte. De blev da paany af Herredsretten dømt til Fængsel paa
Vand og Brød Ved flere Rigsdage fremkom Forslag til at ophæve eller forandre saadanne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>