Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den nyere Tid - Vort Aarhundrede - Amerikas kirkelige Forholde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sAmerikas kirkelige Forholde. 699
nævnte Egn. Efter hans tidlige Død i 1643 blev Arbeidet fortsat af en Række dygtige og
nidkjære Prester. Den sidste af dem, Dr. Nicolaus Collin, virkede blandt Colonisterne
fra 1678—1786 og Resten af sit Liv (til 1831) i Philadelphia. Fra den Tid af er Missioiien
ved Delavare tabt for den lutherske Kirke og faldt i Episkopalernes Hænder Da Udvandriiigs-
strømmen i vort Aarhundrede ret begyndte fra Norden, grniidlagdes efterhaanden lutherske
Menigheder rundt om. Disse sluttede sig senere sammen og dannede Synoder. Den ældste af
disse kaldes ,,den evangelisk-lutherske Kirke i Amerika« og er grundlagt1846 af
den bekjendte Haugianer Elling Eielsen (—f 1883), der allerede i 1838 var draget over til
det fjerne Vesteii. Rastlos og energisk reiste han rundt overalt, besøgte Landsmænd og talede
Guds Ord for dem. Senere blev hans Samfund omdanneto fik Navnet Hanges Synode,
der er livskraftig og har en god Presteskole i Red Wing, zielsen med nogle faa traadte nu
ud og fastholdt det gamle Navn og Forfatning Begge disse Samfund er lægmandsvenlige
J 1858 ftiftedes Synoden for den norsk-lutherske Kirke i Amerika. Den er talrig og havde
i en lang Aarrække til sin Formand den begavede og nidkjcere H A. P reus (1824—1894). Dens
Latinskole i Decora, Jowa, og Presteskole i Minneapolis, Minnesota, har dygtige Lærerkræfter
og er godt besogt. Denne Synode er strengt luthersk og hoikirkelig Lærekampe ledede til, at
en betydelig Del skilte sig nd under Navn af A ntimissourierne og dannede et eget Sam-
fund. — Den iiorsk evangelisk-lutherske Augustaiia-Svnode stiftedes i 1870 og fik snart et
theologisk Seminar i Beloit, Lyon Co., Jowa Samme Aar grundlagdes ogsaa ,,Konferensen
for den iiorsk-dansk evangelisk Lutherske Kirke i Amerika«. Den fik et anseet theologisk Seminar
i Minneapolis, Miiiiiesota« Disse tre sidstnævnte Kirkesamfund, der i kirkelig Henseende
væsentlig havde samme Syn og Standpunkt, blev i Juni 1890 siiieltet sammen til et under
Navnet »Den forenede Kirke«. Den har en inoderat kirkelig Opfatning og billiger Læg-
inandsvirksoiiiheden. Dens Fremvcekst er iesværre heniiiiet ved indre Stridigl)eder, som for-
haabentlig snart vil udjevnes De svenske, danske og islandske Jndvandrere har ogsaa dannet
livskraftige Samfund, der arbeider til rig Velsignelse De tyske Lutheranere har stiftet flere
Syiioder. Den mærkeligste af disse er IJiissouri-Synoden, som i lang Tid var ledet af
den dygtige og strengt lutherske Dr. Walther, der døde 7de Mai 1887. Den refornierte
Kirke i Amerika er talrig, og i den rører sig baade et kraftigt kristeligt og videnskabeligt Liv.
Til den hørte en af Nutidens lærdeste Theologer, den fromme og aandfulde Kirkehistoriker
Philip Schafs, som blev født i Chur i Graubiindten 1 Januar 1819 og døde i Anierika
20 October 1893 efter at have virket med usædvanlig Dygtighed som Universitetslirrer i Ny-York
det meste af sit Liv. Han var en fremragende og overordentlig frugtbar Forfatter, der bl. A.
har udgivet en aldeles fortrinlig Kirkehistorie i fire svære Bind. En Mængde Sekter ndfolder
en rig Virksomhed. Talrigft er maaske Baptisterne, der dog er delt i flere Partier. Dernæst
kommer Methodisterne, hvoraf der ogsaa er flere Slag. Medens Protestaiiterne er aldeles
overveiende iNordamerika, er Katholikerne i afgjort Flertal i Sydanierika· Da Statskirken er
ophævet, har alle Troesbekjendelser fri Religionsøvelse og de benytter sig deraf til en ofte
voldsom Agitation. Et Særkjende for Amerikanerne er deres Agtelse for Kristendommen;
Kongressen aabnes med Bon, og der er strenge Love mod Gudsbespottelse og Krænkelser af
Sædeligheden Søndagen helligholdes saa strengt, at Aftaler, som træffes da, paa mange
Steder betragtes som ugyldige Paa Helligdagen maa ikke holdes kommunale eller politiske
Valg, Kirkernes og Skolernes Eiendomme er skattefrie, og Prester faar ofte reise frit med
Dainpskib og Jernbane paa Grund af deres ,,samfundsnyttige« Virksomhed. Statsskolerne er
r»eligionsløse, men de begynder dog iRegeleii hver Dag med Bibellcrsniiig, Bøn og Salmesang
Hvert Samfund har sine Religionsskoler. Det rige omend mangeartede kristelige Liv har vist sin
Kraft i en omfattende Kjærlighedsvirksouihed for Guds Rige. Baptisterne arbeider med Jver for
Hedningernes Omvendelse i Kongo, Methodisterne virker blandt Hinduerne, og amerikanske
Missionærer har arbeidet energisk og med rig Frugt i Kina, Japan og paa Sydhavsoerne
Blandt Kopterne i Ægypten og rundt om i Palæstinas Byer udsaar talrige presbyterianske
Missionærer fra »Amerika Livets Ord. Lutheranerne har hidtil staaet tilbage, men er nu be-
gyndt ivrig at virke for Guds Riges Udbredelse blandt Hedningerne. —— Paa den indre Mis-
sioiis Omraade udfoldes en storartet Virksomhed Søndagsskolerne blomstrer ingensteds som i
de forenede Stater, og beromte Vækkelsesprædikanter virker overalt, ja gjør store Reiser i andre
Verdensdele, som Tilfældet har været med Moody og Sankey. Arbeidet mod Drukkens
skaben drives kraftig, og»Slaveriets Ophævelse er nu en fuldbragt Kjendsgjerning efter lang-
varige og bitre Kampe for ·og imod. — Af de mange Sekter maa endnu i Korthed omtales
Mormoneriie, der sørgelig nok modtager en betydelig Tilvækst af Emigranter fra Norden.
De kaldes ogsaa de ,,sidste Dages Hellige«, men fortjener langtfra ikke Navn af et kristent
Parti; de er i flere Stykker værre end mange Hediiiiiger baade i Liv og Lære Stifteren var
Joseph Smith. Han kom over en skreven Roman af en Spaulding, der dreiede sig om
den bekjendte ·Fabel, at Anierikas Uriiidvaaiiere nedstanimede fra Jøderne. Denne Bog om-
arbeidede Smith og var derpaa saa fræk at udgive den som en Aabenbaring under Navn af
,,Mormons Bog«. Efter denne sin Bibel stiftede Bedragereii i Aar 1830 i Staten Ny-York
et Samfund, som han var verdsligt og aandeligt Overhoved for. Man anlagde Skoler og
byggede i Byen Naquo ved Mississippi et meget pragtfuldt Tempel. Men da Mormonerne
ødelagde Trykkeriet til et Blad, som var fiendtligt mod Sekten, blev Smith myrdet af sine
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
