Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Den nyere Tid
- Vort Aarhundrede
- Tilbageblik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tilbageblik.
Kirkehistoriens tredie Tidsrum begynder med Reformationen, denne verdensbevægende
historiske Kjendsgjerning som i kirkelig Henseende skiller de germanske Folk fra de
romanske og gjør de første til Bærere af den kirkehistoriske Udvikling.
Reformationen betegner i Sammenligning med Kristendommens Udvikling i den græske Kirke
og den middelalderlige Pavekirke et stort Fremskridt i Kristendommens Opfattelse.
Hist Religion for Oplysning og Viljedannelse, her for Hjertedannelse; hist Lære og Lov, her
Evangelisme og dermed Forløsning; hist Bundethed, her Frihed. Reformationskirken hævder
i Modsætning til den romerske den Erfaringssandhed, at Mennesket ikke bliver retfærdiggjort
ved Lovens Gjerninger, men ved Troen alene. Dette er den første, store Grundsten i den
lutherske Kirkebygning. I Modsætning til Traditionen eller Overleveringen, som den romerske
støttede sig til, beraabte Reformationskirken sig alene paa den hellige Skrift som Regel for
Lære og Liv. Dette er dens anden store Hovedgrundsætning. I Kraft af de reformatoriske
Grundtanker indtraadte der en ganske ny Verdensanskuelse og en forandret Stilling til de
aandelige og sædelige Omraader. Videnskaben blev nu fri. Den af Guds Aand oplyste
Fornuft kan fremme Troeslivet; paa Kunstens Omraade hjælper den til at hæve Oldtidens Skatte,
der tjener til Aandens Forædling Fremfor alt kan den øve en gavnlig Indflydelse paa
Studiet af den hellige Skrift. De tre sædelige Samfund Ægteskab, Familie og Stat indsættes
igjen i sine Rettigheder og danner sammen med Kirken det „sande Hierarki“ med de tre sande
hellige Ordener: Kirken med dens Tilhørere og Lærere, Staten som Enhed af Øvrighed
og Undersaatter samt Husstanden, hvori Forældre og Børn, Herskab og Tjenere er forenede
til en Husmenighed. Reformationskirken, der efter sin Rod og Stamme (Formal- og
Materialprincip) er én, viser sig fornemmelig efter nationale Eiendommeligheder og historiske
Tildragelser, spaltet i tre Grene, den lutherske, reformerte og anglikanske Kirke.
Reformationskirken har tunge Kampe at bestaa, nemlig udad mod de katholske politiske Magter og
den med Jesuitismen forbundne Pavekirke og indad mod Sværmere og Sekter. Den lutherske
og reformerte Kirkes Særstilling førte til en Aarhundreder lang Kamp om Læren, der ofte
voldte Skade og unødig Bitterhed, men ogsaa gav sig Udtryk i Skrifter, der er skjønne
Vidnesbyrd om Tro og Videnskab. Reformationskirken gjennemløber en lignende indre Udvikling
som Kirken i Middelalderen. Til Skolastikens Tid svarer Orthodoxien med sin glimrende
Lærebygning der er et beundringsværdigt Mesterstykke as Tænkning og dyb Skriftkundskab,
men ofte røber liden Forstaaelse as Livets Krav. Aandslivet var meget kraftigt om end ofte
formalistisk, men Salmedigtningen og Opbyggelsesliteraturen i denne Tid viser, at personlig
Fromhed var stærk og levende hos mange. Ubændig Stridslyst og Ufordragelighed og
Forkjætrelse er dog desværre hyppig, medens Overtro og Troldskab trives og skyder frodig Vækst.
Lagde Orthodoxien overveiende Vægt paa Læren, saa betonede Pietismen ligesaa stærkt
Livet og fremkaldte en Fornyelse af Kirken med en rig Kjærlighedsvirksomhed i mange
Retninger. Den indre og ydre Mission er skjønne Frugter af denne Bevægelse, der i dyb Fromhed
minder om den kristelige Mystik i Middelalderen, især i dens praktiske Skikkelse. Omtrent
samtidig med Pietismen brød en anden Strøm sig Vei; det var Fritænkeriet i Slutningen
af forrige og Begyndelsen af dette Aarhundrede, hvilket svarer til Vantroens Tid før
Reformationen. Rationalismen har dog havt blivende Betydning for Kirken ved sin Bibelkritik og
sit Arbeide for det Humanes Frigjørelse og for religiøs Fordragelighed eller Tolerance. Dens
Opfatning var dog baade ensidig og overfladisk, og den Tids Mænd gjorde sig ofte skyldige
i at handle stik mod sine Principer, ved fanatisk at forfølge Modstandere. Det religiøse Omslag
i det 19de Aarhundrede har fornyet Ivren for den indre og ydre Mission. Pietismen i vor
Tid har grebet Humanitetens store og frugtbare Tanke og givet den et dybere og rigere
Indhold ved en storartet Virksomhed for Guds Riges Udbredelse rundt hele Jorden og et
enestaaende omfattende og mangeartet Kjærlighedsarbeide paa den indre Missions udstrakte Felt.
Det er et Kulturarbeide af Kirken af den største Betydning. Livsnerven i vor Tids Theologi
er Spørgsmaalet om Tro og Videns Forhold til hinanden, hvilket har faaet en forskjellig
Løsning, alt eftersom vedkommende stiller sig til Kristendommen. — Ved denne lange, men
desværre ofte flygtige Vandring gjennem Kirkens skjønne Haller, har Guds Rige klart vist sig
som Senepskornet og Surdeigen (Matth. 13, 31—33). Vi har seet, at det lille Senepskorn
er blevet til et stort Træ; men der mangler endnu mangen Gren paa det. Den lille Surdeig
har allerede gjennemsyret en stor Del af Deigen; men den har endnu ikke gjennemtrængt hele
Verden. Derfor sømmer det sig for os som evangeliske Kristne at blive tro i alvorligt Arbeide
og vedholdende Bøn for Guds Rige, at det maa fuldendes i Herlighed, saa der kan blive én
Hjord og én Hyrde, som dens Hoved og Herre selv saa naaderig har forjettet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:42 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ilkirhis/0732.html
