Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Missionen i Lapland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Perkel er Høvedsmand for de onde Guder. Med ham
raadførte Jubmel sig, da Verden skulde skabes, og af hans
Indvirkning kom det, at ikke alt blev saa godt, som Jubmel vilde have
det. Han kjæmper nu bestandig med Jubmel om Magten.
Den tredie Gud er Tor eller Tjermes. Om hans Oprindelse
forteller Sagnet, at han i al Hemmelighed blev skabt af Perkel
i en Klippe, men naar Jubmel fik vide dette, tog han ham
derfra og opfostrede ham. Han er saaledes den onde Guds Søn
og den gode Guds Fostersøn. Han fremstilles som havende
Magt over Menneskenes Liv, Død og Hilse.
Den eneste Gud, til hvem de svenske Lapper opreiste et
Billede, var Husgudinden Passjoakka. Hendes Billede stod ved
den hellige Dør af Teltet, det vil sige, ikke ved den
almindelige Dør, men ved en liden Aabning, gjennem hvilken Lappen
gik, naar han begav sig til eller kom hjem fra Offerteltet.
Jægeren skulde ogsaa ad denne Aabning indtræde i Teltet med
sit Vildt for saaledes at forsone det udgydte Blod. Han pleiede
da at nedgrave det dræbte Dyrs Hjerneskal ved Gudindens Fødder.
Foruden disse Guder dyrkedes Sol, Maane og saakaldte
Passevarek eller hellige Bjerge. Lapperne troede endvidere paa
adskillige Aandevæsener, der antoges at opholde sig i Skovene,
paa Bjergene og i Søerne. En fremstaaende Plads blandt disse
Aander indtager Stallo, som er et Slags Skovdjævel, der møder
de Veifarende og opfordrer dem til Kamp paa Liv og Død.
Stallo fremstilles som en Mand med korslagte Fødder og
sammenknyttede Hænder. Man tænker sig ham i Almindelighed
med et Øie i Panden. Ellers ser han ud som et Menneske
i mørke Klæder med en Sten eller en Kniv i Haanden. En
Mængde Sagn om Stallo og hans Kampe med Menneskene
fortælles blandt Lapperne.
Deres Guder hædredes med Offer. Disse frembares i
Almindelighed ved de hellige Stene, eller ogsaa opreistes et Slags
Alter. Man ofrede sædvanlig paa Høsten, i Slagtetiden, Rener
eller Faar og Fisk, men ogsaa ellers under Aaret, naar Nøden
krævede det. Ofringen foregik som oftest saaledes: efterat
Dyret var slagtet, fortæredes største Delen deraf. Men Benene,
Næsen, Øinene og forskjellige andre Dele af Kroppen lagde man
i sin naturlige Ordning i et Slags Ligkiste, der blev bestrøget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
