- Project Runeberg -  Illustreret Missionshistorie / Første Del /
19

(1894-1895) [MARC] Author: Erik Jakob Ekman
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Missionen i Lapland - I. Den svenske Lappemission

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

skulde prædikes for hendes Landsmænd. Hun vendte sig til
Dronning Margrete, med hvem hun traf sammen 1389 i Malmø.
Saavel Dronningen som Erkebiskop Magnus i Lund følte sig saa
tiltalte af hendes kristelige Nidkjærhed og Iver, at de gav hende
en Skrivelse til Lapperne, hvori disse med Alvor
opfordredes til at forlade Hedenskabets Mørke, tro paa Herren og
tjene ham.

Ogsaa Erkebiskop Henrik Carlsson i Upsala samt Filip
Carlsson formanedes i en Skrivelse fra Dronningen til med
Alvor at understøtte Margretes Arbeide for Missionen blandt
Lapperne, „saa sandt de ikke vilde søge sit eget, men hvad der
tilhørte Herren“. Med denne Skrivelse sendtes Margrete siden
fra Erkebiskoppen til Fædrene i Vadstena med Opfordring til
dem, at de skulde prøve, om Margrete dreves af en god eller
en ond Aand. En Franciskanermunk, Filip Person, skrev da som
Svar, at Margrete ei var at foragte. Han opfordrede ogsaa
Erkebiskoppen til at afholde Visitationer i de til Lapland grændsende
Sogne samt indsætte Præster, der vilde og kunde undervise
Folket. Naar paa den Maade de Kristne selv kom til en bedre
Indsigt, turde Hedningerne ogsaa lidt efter lidt omvende sig til
Herren, hed det.

Men de Foranstaltninger, som den daværende Biskop i Upsala
traf, maa have været af liden Betydning. Thi endnu 20 Aar
efter finder vi Margrete med uudtrættelig Iver at virke for
Lappernes Omvendelse, men da i Forening med Abbeden Sten
i Klostret Munkeliv i Bergen (1408—1425), af hvem hun fik
Anbefalingsbrev til Erkebiskoppen i Upsala, Johan Gregersson,
hvori han opfordredes til at støtte hendes Planer. Nogen
særdeles stor synbar Frugt af Margretes Virksomhed kan man dog
ikke øine.

Aar 1419 gav Erik af Pommern en Hr. Torsten et
Rekommandationsbrev til Upsala Domkapitel. Denne Mand synes at
have været dreven af en inderlig Længsel efter at faa udgaa
som Missionær til Lapland. I nævnte Brev opfordres Domkapitlet
til ikke at lægge nogen Hindring for Hr. Torsten at prædike,
forvalte Sakramenterne og bygge Kapel. Hvad Frugt dette Brev
fra Kong Erik bar, ved vi ikke; men det sandsynlige er, at der
intet blev af Hr. Torstens Missionsforsøg.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:47:30 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilmisshi/1/0031.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free