Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Missionen i Lapland - II. Den norske Lappemission
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN NOKSKE LAPPEMISSION. 47
og Bloch i Vestfinmarken. De virkede siden begge som tro
Herrens Tjenere blandt Lapperne lige til sin Død.
Efterat von Westen paa denne Reise havde besøgt ogsaa
Nordland, kom han tilbage til Trondhjem den ste November
1716 og havde da Isak Olsen samt to Lappeynglinger med sig.
De sidstnævnte skulde opfostres i Missionsskolen i Trondhjem.
Efterat Reisen var over, skrev han til Missionskollegiet i Kjø
benhavn følgende :
Herren beholder næsten overalt Seieren. I vilde komme
til at dø af G-læde, om I fik vide, hvormange Sjæle I har red
det, hvor mange Prædikanter I har opvakt, hvor mange Hjerter
I har aabnet alene derved, at I har udsendt Evangelister. Og
nu, værer fortrøstningsfulde; haab paa Herren, som allerede har
vist eder store Ting; han skal snart vise eder endnu større;
Englene stiger op og ned paa Menneskens Søns Stige".
Ved Siden af Missionsskolen oprettedes 1717 et lappisk
Seminarium i Trondhjem. Von Westen skulde der undervise i
Religion og Isak Olsen i det lappiske Sprog. I September næste
Aar var Seminariet i fuld Gang, og Elevantallet var 6, nemlig
4 norske og 2 lappiske Ynglinger,
Den 14de Juni 1718 foretog von Westen sin anden Mis
sionsreise, da han medførte tilbage til Finmarken de to Yng
linger, som han fra sin første Reise medbragte til Trondhjem
for der at opfostre dem for Missionen. Han besøgte nu de
Missionsstationer, som forud var blevne oprettede, anlagde nye,
satte i G-ang Skoler, bestemte, at nye Kirker skulde bygges og
ansatte her og der Skolelærere. Ogsaa paa denne Reise besøgte
han Nordland, og ihvorvel denne Vinterreise var forbunden med
mange Besværligheder, glemte han dog alt ved den Glæde, han
erfor, naar han saa de herlige Seire, Evangeliet havde vundet i
disse Bygder. Han siger herom: ,;Missionen var nu saa befæ
stet, at om jeg og paa mit Legeme maa bære Mærker efter den
barske Vintertid, saa bærer vel ogsaa alle Sjæle, som jeg ret
ledede, Mærker af Kristi Kraft".
I sin Redegjørelse til Missionskollegiet for denne Missions
reise skrev han den 26de Januar 1719:
Min aller største og rette Hjertefryd havde jeg hos Lap
perne i Finmarken, hvem jeg underviste, prøvede og bestyr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
