Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Missionen paa Grønland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
81
MISSIONEN PAA GRØNLAND.
kaste sig hvilkesomhelst Forsagelser end forlade et Sted, hvor
Herren saa tydeligt havde sat dem.
Opmuntret af alt dette erklærede Egede, at han tænkte at
forblive, selv om alle de andre vendte hjem. Med Undtagelse
af ti Matroser vilde samtlige Kolonister og de øvrige af Skibs
folkene reise tilbage. De gik ogsaa snart ombord og afseilede.
,7Saa er jeg nu", skrev Egede, ladt alene med min Hustru, tre
Børn, ti Matroser og otte grønlandske Drenge og Piger, som
opfostres hos os." I G-uds trofaste Hænder overlod han sig og
Sine, idet han forventede Hjælp ene fra Herren. Hans Tro blev
heller ikke beskjæmmet. Aar 1733 kom et Skib fra Hjemlandet ;
dette bragte ham den glædelige Efterretning, at Kong Kristian
havde besluttet at understøtte den grønlandske Mission. Med
samme Skib ankom tillige tre nye Missionærer, som var udsendte
af Brødremenigheden, og disse fik snart overtage Ledelsen af
Missionen paa Grønland.
En haard Prøvelse fik de udstaa Vinteren 1733—34.
En af de grønlandske Drenge, der havde opholdt sig i Kjøben
havn, medførte Smit-Kopperne. Med forferdelig Hastighed
udbredte Sygdommen sig og bortrev mellem 2 og 3 Tusen Per
soner. Ogsaa den indfødte Lærer Fredrik Kristian, der de sidste
Aar havde været Egede til stor Hjælp, nedlagdes paa Sotte
sengen og hensov i Fred.
I denne Sygdomstid anvendte Egede og hans Hustru alle
sine Kræfter for at afhjælpe og lindre saavel den timelige som
aandelige Nød. En Indfødt sagde kort før sin Død til Egede,
der trofast havde pleiet ham: Du har gjort, hvad vore Egne
ikke vilde have gjort for os. Du har forsynet os med Mad,
naar vi intet havde at æde. Du har begravet vore Døde, der
ellers vilde være blevne opædte af Hunde, Ravne og Ra§ve.
Men fremfor alt har Du talt til os om Gud og fortalt os, hvor
ledes vi skal blive salige, saa vi nu kan dø glade med Haab
om et bedre Liv efter dette." I Sandhed et dyrebart Skuds
maal for den nidkjære og selvopofrende Missionær!
Imidlertid havde denne Lidelsens og Sygdommens Tid saa
ledes medtaget Egedes og hans Hustrus Kræfter, at naar Syg
dommen ophørte, faldt de sammen. Især syntes det vanskeligt
for Fru Gertrud at komme sig efter disse Anstrængelser. Hun
n
Ekman: Illustr. Missionshistorie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
