- Project Runeberg -  Illustreret Missionshistorie / Første Del /
105

(1894-1895) [MARC] Author: Erik Jakob Ekman
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Missionerne i det nordvestlige Afrika - I. Berberiet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

105
MISSIONERNE I DET NORDVESTLIGE AFRIKA.
Frøken Winslow forenede sig siden i Virksomheden med
sine Landsmænd.
Høsten 1888 udsendtes endvidere Maria Eriksson fra
Nerike og Bosa Markusson fra Gotland, der forenede sig med
Stina Yngstrøm. Med hjertelig Lyst arbeidede de blandt Børn
og Kvinder, der tilhørte saavel Araberne som den franske Befolk
ning. Ihvorvel Sproghindringen endnu ikke er overvunden, har
de dog blandt de arabiske Kvinder vundet Indgang og Tillid.
Med Glæde kommer ogsaa de franske Børn til dem for at lytte
til de bibelske Fortællinger, der er aldeles fremmede for dem,
og synge nogle til det franske Sprog oversatte svenske Sange
for Søndagsskolen.
Helt nylig har disse vore Landsmændinder slaaet sig ned
i Forstaden Colonne for at kunne bo nærmere det egentlige
Folk. Blandt dette synes de ogsaa at have faaet en opladt
Dør. Ret mange Tilhørere samles paa deres Møder for at lytte
til Evangeliet. Ved Husbesøgene bliver de i Almindelighed godt
modtagne, naar undtages hos nogle ivrige Katholiker.
Herren velsigne dette Senepskorn, at det under den tro
faste Vingaardsmands Pleie maa voxe op til et stort Træ, der
kan skjænke de vildfarende Syndere Hvile og Vederkvægelse.
Det svenske Missionsforbund har ogsaa begyndt en Missions
virksomhed i Nordafrika. Denne har først og fremst for Øie
Jøderne, der i tusindvis er spredte her og der over hele dette
Land. Længe havde det svenske Missionsforbund ønsket at faa
istand en Virksomhed blandt Guds gamle Forbundsfolk Israel.
Paa Aarsmødet 1887 besluttede man derfor at kalde og til
Nordafrika udsende Doktor Johan Erik Nystrøm, der i Aarene
1878—81 havde virket som Jødemissionær i Beirut i Syrien og
saaledes havde de fornødne Forudsætninger for at kunne drive
en Mission blandt Jøderne. Hvor Anledning gaves, skulde han
ogsaa bestræbe sig for at sprede Evangeliets Lys blandt
Muhammedanerne.
I Følge med sin Hustru forlod Dr. Nystrøm Sverige i
Slutningen af 1887, og efter at have opholdt sig en kort Tid i
London ankom han til Staden Algier i Slutningen af Januar
1888. Denne By tæller omkring 100,000 Indbyggere. Den nedre
Del er en fransk Stad med Boulevarder og straalende Butikker.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:47:30 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilmisshi/1/0117.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free