Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Missionerne i det nordvestlige Afrika - II. Senegambien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112 ILLUSTEEEET MISSIONSHISTOEIE.
Negrene har dog her og der oprettet Samfund, som har en
ikke übetydelig Fasthed. De har Kjendskab til Jernet, hvorhos
de dyrker Jorden og forstaar sig ikke saa lidet paa Handel.
Ja, somme Negerstammer lægger for Dagen en Handelsaand,
der i den Grad er udviklet, at den minder ikke saa lidet om
Jødernes. Det tyngste Arbeide udføres for det meste af Slaver
eller af Kvinder, der saaledes paa en vis Maade ogsaa behandles
som Slaver. Slaveri Og Slavehandel har overalt været ældgamle
indenlandske Skikke i Afrika, men det var først ved de ,7kristne"
Europæers og de i en vis Grad dannede Arabers Mellemkomst,
at Slavejagterne og Slaveudførselen naaede en skrækkelig Udvik
ling, saavel i Omfang som i hjerteløs Grusomhed. Europæerne,
der udførte Slaver til Vestindien og det amerikanske Fastland,
har nu vistnok sluttet med dette, men istedet fører Araberne
fortfarende store Skarer af Slaver østover for enten at afhende
dem i de afrikanske Lande eller udskibe dem i Havnene ved
det røde og det indiske Havs Kyster.
At her udførligt beskrive de Skjændigheder, som er for
bundne med denne Slavehandel, vilde tåge for megen Plads.
Nogle faa Træk maa dog nævnes. Slavehandlerne kjøber en
stor Del af de Slaver, som føres ned til Kysterne. For at der
skal blive nok Tilgang paa Varen opegger de Negerstammerne
til Krig mod hverandre. Under Krigen dræbes naturligvis flere
eller færre Mennesker, hvorefter de Seirende søger at gjøre saa
mange Krigsfanger som muligt. Ikke saa sjelden forskaffer
Slavehandlerne sig Krigere og Bundsforvanter og ordner saa paa
egen Haand siden Slavejagten. En Landsby omringes om Natten
og antændes. De af de Indfødte, der sætter sig til Modværge,
nedskydes af Voldsmændene, og de øvrige tilfangetages. Med
et Slags Aag om Halsen lænkes de tilfangetagne eller indkjøbte
Slaver til hverandre i en lang Række, og de flestes Hænder
bindes sammen paa Ryggen. Kvinderne maa ien Slags Pose,
der er fæstet paa Ryggen, bære sine Smaabørn, hvorhos de
stundom belastes ogsaa med andre Byrder. Ofte dræbes Børnene
for ikke at være til Besvær. I den Stilling drives Slaverne
afsted. Ofte styrter en stakkels Kvinde eller Pige til Jorden,
udmattet af Hunger, Tørst og Hede under Afrikas brændende
Sol. Da smælder den lange Læderpidsk paa de Forsmægtendes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
