Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Missionerne i det nordvestlige Afrika - IV. Peberkysten med Negerfristaten Liberia
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126 ILLUSTKEBET MISSIONSHISTOKIE.
blot saadanne Negre, der havde forbundet sig til total Afhold
fra berusende Drikke. Kolonisationsselskabet indkjøbte ved Cap
Palmas en ny Landstrækning, som de kaldte Maryland og lidt
efter lidt befolkede. Denne Landstrækning forenedes siden med
Monrovianybygget, og Koloniens Omraade udvides efterhaanden
ogsaa paa andre Hold. Den Bde Juli 1847 erklærede denne
Koloni, der kaldtes Liberia, sig for en selvstændig Republik og
blev som saadan erkjendt af de øvrige Magter.
Ifølge Fristatens Forfatning kan ingen hvid Mand eller
Kvinde faa Borgerret der. De Sorte har villet styre sig selv i
alt. Hidtil skal dog dette ingenlunde have lykkedes synderlig
godt. I Missionsvirksomheden behøver Negrene endnu i Almin
delighed Hjælp og Veiledning af nogen Hvid. En saadan Ledelse
har man ofte savnet i Liberiamissionen, og Følgen er den, at
saavel Missionsarbeidet som Civilisationen i Fristaten lader
meget tilbage at ønske.
Fra først af virkede Baptister fra de forenede Stater blandt
Nybyggerne for at vække og vedligeholde aandeligt Liv blandt
dem og befordre Ungdommens Undervisning. Deres Prædikanter
har ogsaa til sine Tider forsøgt at drive egentlig Hedninge
mission blandt de omboende Negerfolk, saasom Yeifblket, Gola
folket, Kveia- og Deifolket samt Bassa- og Krufolket.
Ben amerikanske Methodist- Episkopalkirkes Missionsselskah
forsøgte allerede 1828 at virke i Liberia, men de didsendte
Missionærer bortrykkedes hurtigt af Klimatfeberen. I Aaret
1832 besluttede Selskabet at gjøre et nyt Forsøg, og Missionær
Cox, der udsendtes 1833, sagde til en Ven ved Afreisen: Hvis
jeg dør i Afrika, maa Du komme efter og sætte en Gravskrift
paa min Grav." Hans Ven lovede dette, men spurgte, hvad
han ønskede at faa som Gravskrift: Før maa tusinde Missio
nærer dø end Afrika skal overgives" — lad det være min Grav
skrift, svarede den behjertede Missionær. Den Ilte Marts steg
han iland ved Liberia, og allerede i Juli samme Aar blev hans
afsjælede Legeme der sænket i Graven. Men det Missionssel
skab, der havde udsendt ham, tøvede ikke med at sende flere,
ei heller fattedes der troesfrimodige Mænd, som var villige at
gaa ud paa det mørke Felt. Foruden blandt Kolonisterne i
Liberia virker Methodist-Episkopalkirkens Udsendinge blandt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
