Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Missionerne i Øvreguinea - II. Joruba- og Nigermissionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138 ILLUSTREEET MISSIONSHISTORIE.
hele sit Legeme, idet store Sveddraaber perlede nedover hans
Pande. Han havde følt Guds Nærværelse.
Høvdingen ikke blot lovede at modtage Missionærer i sit
Land, men bad endog om at faa saadanne. Men for Tilfældet
kunde denne hans Begjæring dog ikke opfyldes; thi ingen af de
Missionærer, som havde fulgt med, var saaledes udrustede, at
de denne Gang kunde slåa sig ned i Landene ved Niger.
Det næste Besøg gjaldt Høvdingen i Igarafolkets Hovedstad
Idda. Ogsaa denne Høvding lovede at slutte med Slavehandelen
og Menneskes]agtninger ved Høvdingers Død samt forbandt sig
til at modtage og beskytte Missionærer, naar saadanne kunde
sendes ham. Sine to Sønner vilde han endog sende til Eng
land, forat de der kunde faa en god Opfostring.
Flere Smaahøvdinger besøgtes desuden. Det befandtes,
at Folket var velvilligt, Brændevin var ukjendt i disse Trakter,
og om end Slavehandelen dreves, behandledes dog Slaverne
menneskeligt, saalænge som deres Landsmænd raadede over
dem. At dræbe en Slave var ligesaa fuldt belagt med Døds
straf som Mord paa en fri Mand. Men overalt tåltes der om
de længere oppe ved Floden liggende mægtige muhammedanske
Fellatalande, som var Midtpunktet for Slavehandelen. Kaptein
Trotter ønskede derfor fremforalt at naa frem til Rabba, den
fornemste Fellatastad ved Niger, for at søge at hemme de umen
neskelige Slavejagter, som der planlagdes og udførtes.
Klimatfeberen begyndte imidlertid at udbryde paa Skibet
og blot Bud kunde sendes til Rabba. Mange bukkede under for
Feberen, og man maatte saa hurtigt som muligt skynde sig
ned til Havet og vende tilbage til England. Mange var imid
lertid døde, og denne Udgang bevirkede en stor Nedslagenhed i
Hjemlandet, hvorfor det længe saa ud, som skulde Landene ved
Niger overlades til sin egen Skjæbne.
Men da Doktor Barth 1850—55 foretog en Opdagelsesreise
over Sahara til Søen Tsad og Landene deromkring samt opda
gede Nigers Biflod, den vældige Binué, vakte de Underretninger,
som derom havde naaet England allerede før Barths Hjemkomst,
paanyt Lysten til at faa istand en Forbindelse med disse Trak
ter. En ny Expedition udrustedes, der 1854 med Dampskibet
Plejaden" seilede opad Niger og Binué helt frem til Gurowa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
