- Project Runeberg -  Illustreret Missionshistorie / Første Del /
205

(1894-1895) [MARC] Author: Erik Jakob Ekman
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sydafrika - I. Missionsarbeidet blandt de i Nordvest boende Folk (Ovambofolket, Buskmændene, Kora, Grika, Nama, Orlam)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

205
SYDAFEIKA.
1888 fordobledes. Syntes Forberedelsesaarene at vare længe, er
dog nu Høstetiden bleven saa meget mere velkommen og opmun
trende for de finske Missionsvenner. De har deraf lært at,
indse, at deres Arbeide i Herren ikke har været forfængeligt.
Gudstjenesterne har været talrigt besøgte. Grjennemsnltlig:
har Tilhørernes Antal paa de tre Stationer tilsammen udgjort
600. Skolerne har under 1888 været besøgte af mellem 200 og
400 Elever, og man kan nære Haab om, at mindst Fjerdedelen af
dem ønsker at blive døbte. Antallet af de Døbte beløb sig ved
Udgangen af 1888 til omkring 200 Personer.
Syd for Ovambolandet mellem Kalahariørkenen og Kysten
omkring Walfisch Bay ligger Damaralandet. Befolkningen bor
dels i Fjeldegne og dels paa Slettelandet og er vidt forskjellige’
saavel i Natur som Levemaade. De, som bor paa Slettelandet,,
kalder sig sædvanlig Ovaherero. Siden 1843 har det rhinske
Missionsselskab arbeidet blandt disse Stammer, men som Følge
af Befolkningens ustadige Levemaade og Utilgjængelighed for
høiere Indtryk har Arbeidet været meget vanskeligt og er des
uden ofte blevet afbrudt af Krigsuroligheder. Som den tyske
Regjering nu har annekteret en større Del af Sydafrikas nord
vestlige Kystlande, turde man kunne nære Haab om, at Forhol
dene herefter vil blive gunstigere, idetmindste i visse Henseen
der. Naar man tåger i Betragtning de Yanskeligheder, som de
tyske Missionærer stadig har havt at kjæmpe med, maa man
erkjende, at de har lagt for Dagen stor Udholdenhed, og at
Frugterne, der længe syntes at udeblive, nu ingenlunde er smaa.
De har for nærværende i Damaralandet syv Missionsstationer,
paa hvilke 15 europæiske Missionsarbeidere virker, understøttede
af 37 indfødte Medhjælpere. Over 2,000 Indfødte staar under
Missionens nærmere Ledelse og Indflydelse, skjønt Kommunikan
ternes Antal blot er 713. I sex Skoler undervises 560 Elever.
Folket, der i Begyndelsen syntes fuldstændig ude af Stand til
at fatte Muligheden af en uegennyttig og selvopofrend^ Kjær
lighed, og som derfor i mange Aar betragtede Miesionærerne
med den største Mistro, lærte omsider, just ved at give Agt paa
disse sine Lærere, at forståa, hvad virkelig Kjærlighed var. Og
saasnart som idetmindste nogen var kommen saa langt, var
Isen brudt. Siden begyndte en og anden blandt Damarafolket

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:47:30 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilmisshi/1/0217.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free