Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sydafrika - I. Missionsarbeidet blandt de i Nordvest boende Folk (Ovambofolket, Buskmændene, Kora, Grika, Nama, Orlam)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
213
SYDAFEIKA.
til Store Namaland og fik af en Høvding der Tilladelse til at
forblive paa Stedet. De anlagde Stationerne det stille Raab,
Blijde Uitkomst og Herregewis. Ved sidstnævnte Station havde
man Anledning at virke, ikke blot blandt Nama, men ogsaa
blandt en anden Hottentotstamme, der kaldes Orlam. Aar 1806
flyttedes Missionsvirksomheden fra Blijde Uitkomst til Warmbad
og 1808 fra Herregewis til Kamiesberg i Lille Namaland. Men
sidstnævnte Station ødelagdes af vilde omstreifende Horder 1810,
og Stationen Warmbad 1811. Den Mand, der var Aarsagen til,
at disse Stationer lagdes i Aske, har imidlertid faaet en frem
trædende Plads i Sydafrikas Missionshistorie, hvorfor vi her i
Korthed maa meddele de mest fremtrædende Træk i hans Liv.
Han hed Jager Afrikaner og skulde efter sin Fader blive Høv
ding over en Hottentotstamme. Men Stammen var stedt i For
fald, og Afrikaner maatte med sine Folk træde i Tjeneste hos
en rig Boer ved Navn Piemar. De maatte vogte hans Hjorder
og for at forsvare og værge disse mod de rovgjerrige Buskmænd
maatte de ofte udkjæmpe farlige Kampe. Piemer lønnede dem
med, at han skjændede deres hjemmeværende Kvinder og dræbte
deres Børn. Hjemkommen foreholdt Afrikaner sin Husbond hans
Uretfærdighed, men blev overfaldt med Hug og Slag. Afrikaners
Broder, Titus, nedskjød den raa og gudløse Bonde, hvis Hus
blev plyndret, og derefter drog Afrikaner med sine Folk hen til
Oranjefloden og byggede sig i Nærheden af den nuværende Mis
sionsstation Jerusalem en Kraal. Boers mægtede ikke at hævne
sig, men overtalte G-rikabøvdingen Berends at anfalde Afrikaner.
De frygteligste Kampe opstod mellem disse Høvdinger. Derimel
lem marscherede Afrikaner ned tilKaplandet og udbredte Skræk,
hvor han kom. Med Boers havde han ingen Skaansel. Mord
og Plyndring betegnede hans Vei, og ingen magtede at standse
ham.
I Begyndelsen traadte Afrikaner i venskabelig Berøring
med Missionærerne ved Warmbad. Han sagde, at han havde
Tillid til Engelskmændene og forventede, at de skulde tugte de
umenneskelige Boers. Ja, Afrikaner anbetroede Missionærerne
endog sine Børn til Opfostring og flyttede selv nærmere Statio
nen for at kunne deltage i Gudstjenesten. Men samtidig fort
satte han sit Røverliv. Og da en Del af det Folk, som fandtes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
