Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sydafrika - I. Missionsarbeidet blandt de i Nordvest boende Folk (Ovambofolket, Buskmændene, Kora, Grika, Nama, Orlam)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216
ILLUSTRERET MISSIONSHISTORIE.
det om at holde Aftenbøn, men bad om, at Hottentotterne først
maatte tilkaldes. Værten svarede medForagt, at ligesaa gjerne
kunde man prædike for Hunde, som for Hottentotter. Moffat
svarede ikke, men holdt en gribende Tale over Ordene- Jo
Herre, de smaa Hunde æde dog af de Smuler, som falder "fra
deres Herres Bord." Disse Ord gjentoges flere Gange under
Foredraget, til Værten udbrød: ?JSig det ikke flere Gange; jeg
skalstrax mdkalde Hottentotterne". Dette skede.lBagefter sagde
Værten: Hvem gav Deres Hammer Kraft til at give mig slige
blag? Jeg vil aldrig mere nægte Dem at prædike Evangeliet
for Hottentotterne."
_ Moffat marscherede til Afrikaners Landsby uden at lade
sig afekrække af de Advarsler, man gav ham. Modtagelsen hos
Afrikaner var ogsaa saadan, at Moffats Kammerat, Ebner, snart
overgav Stedet og efterlod Moffat ene. Denne tilvandt sig dog
mden kort Tid Børnenes Velvilje, og gjennem dem fik han Ind
gang hos Forældrene. Sluttelig blev ogsaa Høvdingen venligere
og Moffat fik begynde at lære ham at læse. Ved Evangeliets
Ord bevirkedes nu en ny Fødsel i Afrikaners Hjerte. Han blev
i Sandhed en ny Skabning. Han deltog i Virksomheden for at
frelse og omvende det Folk, som han havde anført paa de vilde
Køvertog, og han lagde selv Haanden paa Værket, da de 120
bkolebørn ved Brønden skulde vaskes rene og befries fra Utøi
Da han en Tid efter fulgte Moffat til Kapstaden, vakte den
vidunderlige Forandring, der paatagelig havde fundet Sted med
ham, den største Opsigt. Tigeren var bleven et Lam. Da han
Aar 1823 følte, at Døden nærmede sig, sammenkaldte han sit
*olk og formanede dem at overgive sig til Gud og leve et hel
ligt og stille Liv. ,;Jeg for min Del", sagde han, føler, at jeg
elsker Gud, og at han har gjort meget for mig, skjønt jeg er
fuldstændig uværdig til alt. Mit foregaaende Liv er besudlet
med Blod, men Jesus Kristus har tilgivet mig, og jeg gaar til
Himmelen." Hans Søn og Efterfølger i Styrelsen, Jonker Afri
kaner, forblev dog uomvendt og førte et vildt Liv.
Under sit Besøg i Kapstaden indgik Moffat Ægteskab med
en troende Kvinde fra England og drog siden med sinÆgtefælle
til Tschuanalandet, hvor vi snart faar Anledning videre at følge
hans Virksomhed (se Side 241).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
