Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sydafrika - I. Missionsarbeidet blandt de i Nordvest boende Folk (Ovambofolket, Buskmændene, Kora, Grika, Nama, Orlam) - II. Kaplandet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
221
SYDAFRIKA.
Den romersk-kathoMe Kirke har i de Trakter af Sydafrika,
der hidtil har været Gjenstand for vor Skildring, ikke fra gam
mel Tid af drevet nogen Mission. Men siden den evangeliske
Virksomhed begyndte at faa Fremgang, har katholske Udsendinge
indfundet sig for at søge at høste, hvor andre har saaet. I
Namaland har Katholikerne virket siden 1873. I Ovambo har
de ogsaa i et Snes Aar søgt at vinde Indgang. I Damaralandet
kom de ind 1876, men er siden af Høvdingen blevne drevne ud
igjen. De gjentager naturligvis sine Forsøg, og i samme Grad
som den evangeliske Mission udretter noget, øger de sine
Anstrængelser for at drage Fordel deraf.
11. Kaplandet.
Brødremenigheden begyndte aller først at drive evangelisk
Mission i Kaplandet. Thi ihvorvel Kapstadens Grundlæggerr
den ædle van Riebeek, havde til Hensigt at virke for Hednin
gernes Omvendelse, var Hollænderne i Almindelighed slet ikke
gunstigt stemte for nogen Hedningemission. Og Riebeeks Efter
følger, der ikke havde hans menneskekjærlige Sind, forstod at
stelle det saa, at ingen nævneværdig Virksomhed for de Ind
fødtes Omvendelse kunde udøves af de hollandske Præster, der
ansattes i Kolonien. Mange af disse Præster var tillige blottede
for alt Missionssind.
Under sin Reise til Indien besøgte Ziegenbalg Kap i Aaret
1715, og hans Skildring af Hottentotterne vakte Opmærksomhed
og Deltagelse for dette Folk hos tyende troende Hollændere i
Amsterdam. Disse Mænd, van Alphen og de Bruyn, vendte sig
derfor tilHerrnhut med-Forespørgsel, omman ikke derfra skulde
kunne sende en Missionær til Kapkolonien. Følgen blev at
Georg Schmidt blev udsendt. Denne Mand, der var født i Kuhne
walde i Mæhren den 3Ote September 1709, havde en brændende
Tro paa Jesus og besjæledes af den varmeste Iver for Synderes
Frelse. Hans Optræden som Banebryder paa Kaplandets Mis
sionsfelt var af den Betydning, at vi tror, vi bør redegjøre
saavel for hans foregaaende Liv som hans Missionsvirksomhed
og senere Færd.
I Mæhren blev under Schmidts Opvæxt de Evangeliske
meget haardt forfulgte. I Lighed med mange andre søgte derfor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
