Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sydafrika - II. Kaplandet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224 ILLUSTRERET MISSIONSHISTORIE.
stilledes i BegyndelseD deres Uro, men just da var den herrn
hutiske Bevægelse i Europa bleven Gjenstand for heftige Angreb
fra somme fremstaaende Mænd i Kirken, og i Amsterdam var
et 77Pastoral- og Hyrdebrev" udkommet, der erklærede, at Brødre
menigheden var vildfarende i Læren og havde en i flere Hen
seender skadelig Kirkeforfatning. Dette Skrift oversendtes til
Kaplandet, og nu fik de derværende Præsters Mistillid til
Schmidt ny Næring. Han blev Gang paa Gang kaldt til Kap
staden for at forklare sig, Kegjeringen lod sig bevæge til at
sætte ham udenfor al Beskyttelse, og Stillingen forværredes ved
alle mulige Bagtalelser, indtil Brødremenigheden fandt det rettest
at hjemkalde Schmidt, paa det han kunde faa Anledning til at
forsvare sig indfor de høiere Myndigheder i Holland. Den 25de
August 1743 naaede denne Menighedsbeslutning ham. Hans
Menighed, som da bestod af 11 Ægtepar, 8 ugifte Mænd, 9
Drenge og 8 Piger eller tilsammen 47 Personer, sørgede dybt,
da han den 30te Oktober nævnte Aar tog Afsked med dem og
begav sig til Kapstaden. Derfra fik han først den følgende Vaar
Anledning til at afreise til Amsterdam, hvorhen han ankom den
22de Juni 1744. Alle Forsøg paa at udvirke det ostindiske
Kompagnis Tilladelse til at lade ham faa følge med tilbage til
Kapstaden for at fortsætte sit Missionsarbeide i Baviaanskloof
var imidlertid forgjæves. Schmidt virkede siden i Schlesien paa
Grændsen mod Bøhmen og Mæhren, hvor Vækkelser vedblev at
opstaa. Efter nogle Aars Forløb tog han fast Bopæl i Niesky
og fortjente sit Ophold ved Grovarbeide. Da han blev gammel,
understøttedes han af Brødremenigheden. Altid vedblev den tro
Herrens Tjener at bede for sine kjære Hottentotter, indtil han
den Iste August 1785 i Fred fik vandre herfra.
Det vårede siden lige til i December 1791, inden Handels
selskabet tillod Brødremenigheden at fortsætte Virksomheden i
Kaplandet. Aar 1792 kom tre nye Missionærer, Kiihnel, Marsveld
og Schurinn, did og skyndte sig strax til Baviaanskloof, hvor en
gammel Hottentotkvinde Lena, der paa sin Alderdom var bleven
næsten blind, endnu fandtes tilbage fra den Tid, Schmidt havde
boet og virket der. Hun var en af dem, han havde døbt, og
hendes Glæde var stor, da kristne Lærere nu atter var ankomne
til Stedet. Disse prædikede i Begyndelsen i Skyggen af et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
