Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sydafrika - III. Missionen blandt Betschuana
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SYDAFEIKA. 241
1817 atter ansætte et Par Missionærer, nemlig Hamilton og
Bead, blandt Tlapifolket ved Kuramanfloden. Missionærerne
maatte imidlertid udstaa store Forsagelser og lide meget blandt
det overmaade raa og tyvagtige Folk. Aar 1820 forlod Read
Stedet og Robert Moffat (se Side 216) indtog, tilligemed sin
Hustra, hans Plads med at bistaa Hamilton i hans vanskelige
Arbeide.
Moffat indsaa snart, at man saa meget som muligt maatte
stige ned paa det angivende Folks Standpunkt, om man med
Held skulde kunne lykkes i at løfte det af dets Fornedrelse og
Sløvhed. Ene begav han sig til de Indfødtes Hytter, gav Afkald
paa alle Bekvemmeligheder og levede blandt dem i deres übe
skrivelige Smuds, sov blandt dem, spiste deres Mad og deltog
med dem i deres Jagt og Raadslagning. Saaledes lærte han
paa kort Tid deres Sprog og vandt samtidig deres Tillid. Hans
Uforfærdethed og aldrig svigtende Mod gjorde ham agtet iblandt
dem. Det saa ud, som skulde han endelig have fundet Nøglen
til deres Hjerter.
Men just ved den Tid blev der en forfærdelig Tørke i
Landet. Kvæget døde af Tørst, og der blev stor Mangel paa
Levnetsmidler. Troldkarlene ansaa nu Tiden være inde at
endelig faa bort Missionærerne. Det var Missionærernes Bønner
og Kirkeklokkens Klang, der skræmte bort Skyerne, sagde
Troldkarlene. Fulgt af tolv bevæbnede Mænd ilede Høvdingen
til Missionærernes Hytte, foran hvilken han gjorde Holdt og
svang i Raseri sit Spyd. Moffat gik imod den rasende Mand
og hans behjertede Hustru tog sit Spædbarn paa Armen og
stillede sig ved hans Side. Høvdingen befalede dem øieblikke
lig at drage ud af Landet, saasandt de havde sit Liv kjært.
Moffat saa den vrede Mand roligt i Ansigtet og sagde blandt
andet: Hvad dine Trudsler betræffer, saa beklager jeg dig;
thi du ved ikke, hvad du siger. Vil du blive af med os, maa
du gribe til skarpere Midler ; thi vore Hjerter er hos eder (d.
v. s. vi elsker eder). Du maa udgyde mit Blod og opbrænde
vor Hytte; jeg ved dog, at du ikke vil tilføie min Hustru og
Børnene noget Ondt. Jeg haaber tillige, at du skal have Agtelse
for min ærværdige Vens graa Håar (han pegede herved paa
Missionær Hamilton). For min Del har jeg taget min Beslut-
Ekman: Illustr. Missionshistorie. 16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
