Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sydafrika - IV. Kaffermissionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
253
SYDAFKIKA.
IV. Kaffermissionen.
Navnet Kaffer er fremkommet af det arabiske 7?kafir"f
som betyder vantro, d. v. s. En, der ikke bekjender sig til
Islam. Af arabiske Kjøbmænd hørte Portugiserne, da de opda
gede Afrikas sydøstlige Kyst, at de Indfødte kaldtes Kafirer.
Dette troede de, var Folkets Navn, og saaledes blev de Ind
fødte paa denne Kyst i Europa kjendte under Navn af Kaffere.
De er store af Væxt, har mørkebrun Hudfarve og tykt kruset.
Håar. Deres Beklædning der, hvor europæisk Indflydelse ikke
har afstedkommet nogen Forandring, bestaar i en Dyrehudskjor
tel — kaldt Kaross —om Livet. Mændene røgter Kvæget og
er lidenskabelige Jægere og Krigere; Kvinderne faar skjøtte
Jordbruget. Kaffernes Hytter ligner til Udseende Bikuber.
Kafferen bor helst for sig selv et Stykke fra sin Nabo paa sin
Gaard, der kaldes Kraal. At oprette mere bylignende Samfund
som Tschuanafolket gjerne gjør, falder ikke i Kafferfolkets Smag.
De hedenske Kaffere har blot übetydelige Spor tilbage af nogen
Religion. I sædelig Henseende staar de lavt og er i Alminde
lighed løgnagtige, hevngjerrige og tyvagtige.
Den af Londons Missionsselskab udsendte Missionær, Doctor
van der Kemp, var den første, der med Evangeliets Budskab
søgte at indvirke paa Kafferne. Hvorledes denne behjertede
Mand Aar 1799 indfandt sig hos Kong Gaika og med Alvor
greb sig an Værket, men dog snart maatte vende tilbage til
Kapkolonien, har vi allerede fortalt (se Side 230—232). Ved
Stationen Betelsdorp kunde dog van der Kemp siden sprede
nogen evangelisk Kundskab blandt besøgende Kaffere, og han
fik der give flere Fyrstesønner fra Kafferlandet en kristelig
Opfostring. Forgjæves bad ogsaa Kafferne og især Gaika i flere
Aar om at faa igjen kristne Lærere. De engelske Myndigheder
satte sig bestemt imod at efterkomme denne Begjæring. Paa
adskillige af sine Stationer i Kaplandet havde dog Londons
Missionsselskabs Arbeidere siden 1814 kunnet virke blandt
Fingufolket, en mindre Kafferstamme, der var bleven splittet, og
hvis Levninger var spredte til forskjellige Hold. Aar 1816
tillod endelig den engelske Regjering, at Missionen blev tågen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
