Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sydafrika - IV. Kaffermissionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
270 ILLUSTEEEET MISSIONSHISTOEIE.
mellem Arbeiderne gjorde, at Virksomheden ikke kunde drives
med den Kraft og Glæde, som var nødvendig.
Med 1858 kom en Vederkvægelsens Tid for den norske
Mission. Paa Stationen Umpumulo døbtes den 6te Juli Første
grøden af dens Arbeide, nemlig Sulupigen Umatendwase. Under
retningen herom blev i Norge modtaget med almindelig Glæde;
thi man saa heri et Pant paa en rigere Høst i Fremtiden.
Aar 1859 udsendtes en ny Forstærkning af Medhjælpere,
nemlig Snedkerne Ole Olsen Tjomsland, Daniel Nilsen og Erik
Ingebretsen, Mekanikus Tor Kristian Torsen og Murer Georg
Fredrik Carlsen, der skulde hjælpe til ved Opførelsen af de nød
vendige Bygninger ved Stationerne. Tyende nye Stationer blev
-snart oprettede, nemlig 1860 Unodvengu, en Fjerding fra Kon
gens Residents i Landskabet Emathlabatini, og 1861 JEshove,
omkring halvanden Mil sydøst for Entumeni. Herren velsignede
Arbeidet ved Stationerne, saa flere Suluer blev døbte og gik
over til Kristendommen.
Thi Herren skaffede Hjælp ikke blot til at udføre de legem
lige Arbeider, som var fornødne, men kom ogsaa i den rette
Stund med den aandelige Hjelp, som trængtes. Sommeren 1860
anmeldte Kand. theol. Paul Petter Wettergren, født i Mo, Tele
marken, den 4de Januar 1835, sig som Missionær for Sulu, og
med Glæde modtog det norske Missionsselskab dette Tilbud og
indviede ham til Missionspræst den 20de Marts 1861. I Wet
tergren havde Missionsselskabet faaet en elskelig Tjener, en af
disse gjennemærlige, hengivne Karakterer, der villigt ofrer sig
for Guds Riges Sag. Underretningen om hans Udsendelse til
Missionsfeltet vakte almindelig Glæde blandt de norske Missions
venner. Hans Ankomst til Sulu var ogsaa høilig eftertængtet,
da Missionen led ikke saa lidet just af Mangel paa egentlige
Missionærer. Han forblev paa Missionsfeltet til 1870, da han
vendte hjem igjen og senere blev Leder for den norske Frikirke.
Hans Hu stod imidlertid fremdeles til Missionsfeltet. Han
agtede selv med sine to Sønner 1889 at begynde en ny Sulu
mission, støttet af de frie Missionsvenner i Norge, da han den
ste Marts blev rammet af Slag, hvorfor han selv maatte forblive
hjemme. Den 10de August døde han. Hans tyende Sønner var
i Juni samme Aar afreiste til Sulu.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
