Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Østafrika - II. Missionerne paa Suahili- og Somalikysterne samt i Landene indenfor samme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
310 ILLUSTKERET MISSIONSHISTORIE.
Aar 1837 var Doctor J. L. Krapf kommen til Hjælp de
evangeliske Missionærer, der ved den Tid søgte at trænge ind i
Abessinien. Fordreven derfra søgte Krapf at komme til Galla
eller, som de selv kalder sig, Ormafolket, men da dette ikke
lykkedes længer mod Nord, drog han Aar 1843 sydover og
blev venligt modtagen af den muhammedanske Hersker i Zan
sibar. Men ogsaa fra denne Side mødte det uoverstigelige Hin
dringer at kunne trænge frem til Gallafolket. Derimod syntes
Njikafolket eller, som det selv kalder sig, Wanjika ikke at være
utilgjængeligt. Doctor Krapf nedsatte sig saaledes Aar 1844 i
Mombas og virkede blandt dette Folk. Snart var han kommen
saa langt i Forstaaelsen af Sproget, at han kunde oversætte
adskillige Stykker af Bibelen, men da døde hans Hustru, og
han selv blev saa svækket og afkræftet af Feber, at han maatte
vende tilbage til Zansibar. Først Aar 1846, siden Missionær
John Rebmann var kommen ham til Hjælp, kunde en Missions
station oprettes paa den lille 0 Mombas, et Stykke fra den der
beliggende By af samme Navn. Stationen blev kaldt Rabbai
Mpia. Krapf og Rebmann var udsendte af den engelske Kirkes
Missionsselskab, der saaledes fik gaa i Spidsen for Grundlæggel
sen af en evangelisk Mission blandt Folket i det østlige Cen
tral-Afrika.
Men Arbeidet blandt Njikafolket befandtes snart at være
meget vanskeligt, da dette Folk, efter et nærmere Kjendskab,
viste sig at være i høi Grad utilgjængeligt for høiere Indtryk.
Blot en Krøbling blev virkelig omvendt og døbt 1850, og da
denne efter en Tids Forløb salig i Herren vandrede bort herfra,
kom en anden Indfødt ved Navn Abigandscha til Bekymring for
sin Sjæls Frelse. Forresten syntes det som skulde de Indfødte
ikke kunne tilgodegjøre sig noget andet end de legemlige Gaver,
som Missionærerne kunde skjænke dem. I Europæer behøver
Kristus, men vi behøver ham ikke", sagde en Indfødt til Missio
nærerne, og i disse Ord udtalte han, hvad de alle uden Tvivl
tænkte.
Missionærerne fortsatte dog sin Virksomhed, bearbeidede
Sproget, oversatte Dele af Bibelen, forfattede Skoleboger og
søgte, skjønt med liden Fremgang, at undervise Børnene. Der
hos foretoges udstrakte og faremlde Reiser paa Fastlandet for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
