Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De østafrikanske Øer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
401
DE ØSTAFRIKANSKE ØER.
Virkningen af denne frimodige Tale af en Hedning blev
ingen anden end den, at Dronningens Vrede optændtes, og iste
detfor en Maaned bestemtes nu Tiden, inden hvilken Selvangi
velsen skulde ske, til en Uge. Den, der ikke desforinden
bekjendte, men dog befandtes at væredøbt eller at have aabnet
Hus for kristne Sammenkomster eller ladet sine Slaver faa lære
sig at læse og skrive, skulde dø. Missionærerne blev endnu en
Gang forbudte at meddele kristelig Undervisning, og de indfødte
Lærere blev strengt tilsagte at angive sig og søge Forladelse
for sit Frafald fra Fædrenes Religion.
Forferdelige Dage fulgte nu. De fleste Familier i og om
kring Hovedstaden talte en eller flere Medlemmer blandt demr
der var blevne udspionerede og angivne som Kristne. Ikke faa
faldt fra og søgte ved Udøvelsen af allehaande hedenske Skjæn
digheder at frigjøre sig fra Mistanken for at være Kristne, andre
søgte ved alle mulige Udflugter at redde sig. Men en stor Del
forblev standhaftig og beviste under de haardeste Forfølgelser
Ægtheden af sin Omvendelse. En anseet Mand blev tilspurgt,
hvormange^ Gange han havde bedet. Det kan jeg ikke opgive"r
sagde han, wmen de sidste tre å fire Aar er ingen Dag gaaet
hen, uden at jeg har bedet flere Gange." ,;Hvad har du bedet
om?" spurgte Dommeren. ?;Saaledes beder jeg", svarede Manden,
hvoretter han paa Stedet bad saa varmt, inderligt og gribende
om Syndernes Forladelse, om Herrens Ledelse og om Velsignelse
over sig og sine og ikke mindst over Dronningen og alle hendes
Undersaatter, at Dommerne ufrivilligt maatte erkjende, at Bøn
nen var god, men de maatte dog alligevel paaminde om, at
saadanne Bønner var af Dronningen forbudte.
Privat vedblev de Kristne at bede mere vedholdende og
inderligt end nogensinde forud. De kom ogsaa hemmeligt sam
men om Natten for at styrke hverandre ved fælles Bønneom
gang med Gud. Ved et saadant Møde indfandt sig endog en af
Dronningens høiere Officerer, der forud intet havde bekymret sig
om Kristendommen. Regjeringens voldsomme Indgriben mod den
nye Lære havde aabnet hans Øine, saa han nu klart forstod,
paa hvilken Side Sandheden var. Inden den fastsatte Tid
angav et stort Anta] Kristne sig, og en Mængde Bøger
udleveredes. Dog blev der gjemt et tilstrækkeligt Antal nye
Ekman: Illustr. Missionsbistoric. u
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
