Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De østafrikanske Øer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
415
DE ØSTAFRIKANSKE ØEK.
Her skulde de nu begynde at kaste ud Frelsens Not. Lad
os aflægge Missionær Engh et Besøg i hans Hytte. Den er
hverken stor eller prægtig : fire Lervægge, Jordgulv og Halmtag.
For at kunne modtage saa mange Indfødte som muligt, maatte
hele Værelset gjøres ryddigt. Men hvor skal der saa blive
Plads til Soveværelse, og hvor skal Missionærens Hustru faa et
fredlyst Sted, hvorhen hun kan trække sig tilbage, naar Kræf
terne ikke længere strækker til? Jo, under saadanne Forhold
bliver man opfindsom. Oppe paa Lertaget lægges simple Fjæle
fra den ene Lermur til den anden. Derved dannes et Rum,
som man kommer til ved at klatre opad en for Anledningen
sammenspigret Stige. Nede i Hytten samledes Dag efter Dag
flere og flere af Traktens Befolkning for at se de forunderlige
Fremmede, og for at høre, hvad de havde at fortælle dem. De
forsamlede voxne Mænd og Kvinder maa alle uden Undtagelse
regnes til Tyve, Røvere, Bedragere, Mordere, Ægteskabsbrydere
og Skjøger. Synden har da. ogsaa sat sit sædvanlige Mærke
paa deres Ansigter. Her samtaler de uden Skam om sit usle
Syndeliv. Disse Mennesker er i Sandhed vildfarende Faar uden
Hyrde. Men her aabner sig et uoverskueligt Felt for evangelisk
Virksomhed. Det gjælder at føre de forvildede Faar til den
gode Hyrde Jesus Kristus. Ordet om den korsfestede og gjen
opstandne Frelser viser ogsaa her sin Kraft til at bøie det ene
efter det andet i Synden forhærdede Hjerte, og snart er en
liden Flok Hedninger samlet, der under Længsel efter Syndernes
Forladelse og et evigt Liv, beder om at blive døbte til Kristus.
Men just som Missionærerne begyndte at vinde Folkets
Tillid, kom Budskabet om Dronning Rasoherinas Død Aar 1868.
Man frygtede for, at det mægtige hedenske Parti paanyt skulde
komme til Magten, og derfor begyndte Besøgene i Missionshyt
ten at ophøre, og de indfødte Tjenere fbrlod Missionærerne af
Frygt for Forfølgelse. Endog Eieren af den lille Hytte drev
paa, at de skulde forlade den, da han frygtede det Værste.
Missionærernes Stilling syntes saaledes meget vanskelig, og den
lille Spire til et nyt Liv, som man med Glæde havde seet
komme tilsyne i denne haarde Jordsmon, syntes allerede at
skulle kvæles. Men disse Prøvelsens Dage var snart over; thi
det vårede ikke længe, førend der kom Underretning fra Anta
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
