Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De østafrikanske Øer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
436 ILLTJSTRERET MISSIONSHISTORIE.
iberegnede, undervistes 14,500 Elever. Til Udgifterne havde det
sidste Aar Missionsmenighederne selv bidraget med en Sum,
der i vor Mynt modsvarer omtrent 5,000 Kroner.
Aar 1869 sammentraadte i Antananarivo Ombud fra et
større Antal indfødte kristne Menigheder og dannede en Fore
ning til gjensidig Støtte og Befremmelse i god Retning af den
kristelige Udvikling i Landet. Denne Forening var et Udtryk
for den Selvstændighedsdrift, der findes hos dette Folk, og som
hos de Kristne yderligere har faaet Næring ved den frie Ret
ning, som træder frem hos Londons Missionsselskab. Af denne
Forening har en indre Mission udviklet sig og begyndt at virke
med ikke saa liden Velsignelse. Denne Mission under
holder ogsaa et Børnehjem for Drenge. Baade Missionen og
Børnehjemmet skjøttes og ledes helt og holdent af indfødte
Kristne.
Som en passende Afslutning af Afrikas Missionshistorie
tåger vi os den Frihed at hidsætte nedenstaaende Sang, der
skal være forfattet af en Arbeider i Nerike 1880 ved Missionær
Arrhenius’ Besøg der. Denne Sang skildrer sandt Afrikas Nød,
men Sangeren viser os ogsaa tilsidst den glade Udsigt, at
Ørkenen engang skal blomstre som en Have. Sangen lyder
saaledes :
Afrika.
Jeg ved et Land, vi der en Stund vil dvæle,
Der Solen gløder udi tropisk G-lands,
Der Bjergene til Skyen Issen hæver
Og skuer ned paa Floders vilde Dands;
Der ifra Våndet Krokodillens Stemme,
Man hører som et Diebarns Graad,
Et Land, der Mørket har sit Herresæde
Og Lasten selv man ser som Manddoms Daad
Jeg ved et Land, der vilde Storme rase
Henover Ørk og over Blomsterbed,
Der grumme Rovdyr spreder Død og Rædsel,
Og Lynet luer udaf Skyen ned.
Ak, dette Land med sine Tusind Farer,
Som ei engang af Navn hos os er kjendt,
Beboes jo af Folk, af vilde Skarer,
Som ikke kjender Sønnen, Gud har sendt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
