Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arabien, Syrien og Lilleasien - I. Arabien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
443
ABABIEN.
Den Blanding af Hedendom, Jødedom og Kristendom, som
saaledes opstod, fremstilledes af Muhamed som en ny Religion..
Denne Mand, født i Mekka 571, optraadte Aar 610 som Reli
gionsstifter, men først efter’sin Flugt til Medina den 15de Juli
622 fik han Fremgang. Fra denne Dag begynder derfor Muhame
danerne sin Tidsregning.
Før sin Død 632 havde Muhamed underlagt sig hele Ara
bien og skaftet den, efter ham siden opkaldte Religion, Enevælde*
dersteds. Hurtigt udbredtes den ved Sværdet endnu videre og
har lige til i vore Dage stadigt gjort nye Erobringer. Muha
medamsmen eller Islam er nu udbredt over store .Dele af
Asien og Afrika og har ogsaa faaet Fodfæste i det sydøstlige
Europa.
Af Jødedommen har Islam laant sin fornemste Læresæt
ning: Gud er én. Ligesaa har Muhamedanerne Omskjærelse i
Lighed med Jøderne. Kristendommens Paavirkning spores i
Erkjendelsen af Kristus som en stor Profet samt i adskillige
Leveregler, fremfor alt i saadanne som fremholder Vigtigheden
af at give Almisser. Muhamed indtager dog i denne Religion en
høiere Plads end Kristus og hvilketsomhelst andet Guds Sende
bud. Over hele dette Religionssystem hviler Hedenskabets Aand.
Gud opfattes som saa ophøiet over Verden, at man ikke kan
træde i noget personligt og inderligt Samfund med ham. Han
bliver saaledes omtrent bare et dødt og koldt Begreb, ikke en
levende og hos os nærværende kjærlighedsfuld Gud. Synds
erkjendelse og Ideen om Forsoning kjendes ikke. Religionsøvel
sen — Tvætningerne, Bønnerne, Almisserne, Valfarterne og
Fasten m. m. — er en udvortes Udførelse af vilkaarlige For
skrifter, et dødt Lovværk, som ikke forudsætter nogen Sinds
forandring. Mest fortjenstfuldt er det at udbrede Islam med
Sværdet. Gud er for Araberen det samme som et haardt ufor
sonligt Væsen, hvis vilkaarlige Ledelse han underkaster sig.
Selv er Araberen haard og følesløs, og saaledes tænker han sig
ogsaa, at den Gud er, som han dyrker. Og som nu hans Guds
dyrkelse er udvortes, saaledes venter han sig ogsaa efter dette
Liv en Salighed, bestaaende af ydre sandselige Nydelser.
Unægtelig tilfredsstiller denne Religion den fordærvede
Menneskenaturs Lyster, bl. a. ogsaa derved, at Manden tillades
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
