Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arabien, Syrien og Lilleasien - III. Lilleasien og det europæiske Tyrki
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
481
LILLEASIEN OG DET EUEOPÆISKE TYEKI.
Darius Hystaspis 516 f. Kristus marscherede mod Kysterne, kom
Bysant under Persernes Magt, men frigjordes fra den Aar 477 f.
Kristus af den spartanske Feltherre Pausanias. Aar 196 efter
Kristus indtoges Byen efter 13 Aars Beleiring af Romerne og
ødelagdes, men opbyggedes snart igjen. Den Ilte Mai Aar 330
ophøiedes den af Keiser Konstantin den Store til Hovedstad for
det romerske Rige og kaldtes efter denne Hersker Konstantino
polisj som betyder Konstantins By. Da det romerske Rige
Aar 395 deltes, blev Konstantinopel det østromerske Riges
Hovedstad. I Aarene 1203 og 1204 indtoges Byen af Kors
farerne, og et latinskt Keiserdømme oprettedes. Aar 1261
igjenoprettedes dog det østromerske Keiserdømme. Efter mang
foldige forgjæves Angreb af Tyrkerne, indtoges Byen den 29de
Mai 1453 af den tyrkiske Sultan Muhamed IL Tyrkerne har
siden forandret Udtalelse af Byens Navn, saa at den nu paa
deres Sprog kaldes Istambull eller Stambul.
I de første Aarhundreder af Tyrkernes Magt var de Kristne
udsatte for stor Undertrykkelse og var i de fleste Fald saa godt
som retløse. Et Reformparti opstod dog med Tiden blandt
Tyrkerne, og da Storvisir Chosrew samt Udenrigsminister
Reschid, der hørte til dette Parti, ved Sultan Mahmud lis Død
den 2den Juli 1839 fik Magten i sine Hænder, gjennemdrev de
en Bestemmelse om, at alle Religionsbekjendere skulde være lige
overfor Loven, hvorhos en humanere Straffelov og en mere ret
skaffen Beskatning indførtes. Aar 1846 blev Sultanen afEngelsk
mændene tvungen til at erkjende Protestanterne som udgjørende
et i Riget berettiget Samfund. Ved Englands Indflydelse for
maaedes den tyrkiske Regjering endvidere den 18de Februar
1856 at forbyde Religionsforfølgelser og indrømme, at man frit
kunde faa gaa over fra Islam til Kristendommen — hvilket for
ud’ var belagt med Dødsstraf — hvorhos de Kristne fik Adgang
til alle Statens Embeder og i Almindelighed fik samme medborger
lige Rettigheder, som Muhamedanerne. Ved Berlinertraktaten
1878 blev den lovlige Religionsfrihed i Tyrkiet end mere vare
taget, ihvorvel Lovens Indhold nok ofte i dette Punkt over
traadtes, da den ikke havde Støtte af den almene Opfatning
iblandt Tyrkerne.
31
Ekman : Illustr. Missionshistorie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
