Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kina
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80 ILLUSTKEEET MISSIONSHISTORIE.
paa sine Værelser, men derhos flittig maatte omgaaes det ki
nesiske Folk for at lære at kjende dets Eiendommeligheder saa
vel i Sprog som i Leve- og Tænkemaade. Dette var nu altsam
men meget godt.
Da det varede en Tid, inden deres Håar blev saa langt, at
de kunde anlægge den kinesiske Haarpisk i Nakken, maatte de
vente, til dette skede,. med at anlægge fuldstændig kinesisk Dragt.
Imens foretog Lechler en Reise til Staden Tamschui, der ligger
henved 20 Timers Gang nord for Hongkong. Da man paa den
Tid sjelden havde seet Fremmede inde i Landet, vakte hans Ud
seende stor Opsigt. Hele Skårer omringede ham. „Det er en
fremmed Djævel", lød det fra Mund til Mund. Missionæren fandt
denne Benævnelse frastødende, men forstod dog snart, at det
kunde være bedre ment, end det klang. Saaledes hørte han f. Ex.
ved en Anledning en Kone tale ret velvilligt og ærbødigt om den
„fremmede Hr. Djævel". I det Hele var denne hans første Keise
ind i Landet opmuntrende. Han reiste siden efter en Tids For
løb til en anden By, men her blev han udvist og var paa Hjem
veien i Fare for Sørøvere. Paa hans tredie Reise var Hamberg
med, og de blev da plyndrede af Røvere. Lechler blev saaret,
og en indfødt Medhjælper blev dræbt, hvorpaa de kinesiske Myn
digheder befalede dem at vende tilbage til Hongkong og truede
enhver Indfødt, som modtog dem, med den haardeste Straf. De
maatte saaledes Vinteren 1847 —48 ligge stille i Hongkong, hvor
de paa et engelsk Sygehus af Missionær Hirschberg fik Under
visning om, hvorledes de paa bedste Maade skulde behandle de
Sygdomme, der er mest almindelige blandt Kineserne. Dette blev
af stor Betydning for deres fremtidige Virksomhed.
Imens var de mere og mere blevne overbeviste om det
usunde i Giitzlaffs Gaapaasystem. De søgte derfor at virke paa
egen Haand en Tid. Men da Gutzlaff 1849 skulde reise til Eu
ropa, lod Hamberg sig overtale til imens at overtage Tilsynet med
den giitzlaffske kinesiske Forening. Det var da, Hamberg fik Anled
ning til i Bund og Grund at lære at kjende, hvor fuldstændig uhold
bare de Principer var, paa hvilke denne Forening var bygget.
Gutzlaff havde i sin Godtroenhed fuldstændig ladet sig bedrage
af en Mængde Eventyrere, der modtog Reiseunderstøttelse for
siden paa noget Sted i Nærheden at leve i Lediggang og Laster
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
