Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bagindien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
143
BAGINDIEN.
nøielse, nåar han, endnu blot tre Aar, kunde oplæse et Kapitel
af Bibelen. Snart blev hans Læselyst saa stor, at nåar hans
Jevnaldrende fornøiede sig med at lege, o søgte han et ensomt
Sted, hvor han i uforstyrret Ro kunde gjennemlæse en god Bog.
Han blev da sædvanlig saa helt og udelt optagen af, hvad han
læste, at han for Tilfældet glemte alt omkring sig. Ærgjerrighed
var forøvrigt ved den Tid ingenlunde fremmed for ham. Han
skulde blive en stor Mand enten som Taler, Digter eller Prædi
kant. I Skolen gjorde han de hurtigste Fremskridt, og da han
afsluttede sine Studier, kunde han fremvise de mest smigrende
Attester. Men saa meget dette end paa den ene Side glædede
hans Forældre, bedrøvede det dem ligesaa meget og end mere
paa den anden Side, at deres Søn afgjort erklærede, at ban var
en Fritænker. Faderen formaaede ligesaa lidt at gjendrive sin
Søns vantro Lærdomme, som Moderens Bønner og Taarer syntes
at gjøre noget Indtryk paa ham eller medføre noget dybere
Alvor i hans Tankegang.
For at studere Livet og Menneskene tog den unge Judson
om kort Tid Ansættelse ved et Theater i New-York. Der synes
han dog ikke at have fundet nogen Tilfredsstillelse; thi han tog
hurtigt Afsked saavel fra Theatret som fra den store Ver
•densstad.
Paa Veien hjem maatte han søge sig Herberge paa et
Vertshus. Verten bad ham undskylde, at intet andet Værelse
kunde stilles til hans Raadighed end et, der blot ved en tynd
Væg skiltes fra et Rum, i hvilket en ung Mand laa for Døden.
Adoniram Judson forsikrede, at dette ingen Indvirkning havde
paa ham. Men Udfaldet viste noget ganske andet. I Nattens
Mørke kunde han ikke lade være uafladelig at tænke paa den
Døende og paa det, som muligens fandtes bag dette Livs Grændse.
Han opdagede nu, at hans Frtænkeri ikke kunde skjænke ham
noget Lys eller nogen Trøst i de Ting, der angik Evigheden.
Hans Uro øgedes; at sove var ham umuligt. Han tænkte paa
den af sine Studiekammerater, med hvem han havde været
mest fortrolig, og som fornemmelig var den, der havde bibragt
ham hans Fritænkeri. Han forestillede sig, hvorledes denne
Zammerat nu vilde have bebreidet ham for Barnslighed, om han
havde vidst, hvilke Tanker der rørte sig i hans Sjæl. Men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
