Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forindien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192 ILLUSTKEKET MISSIONSHISTORIE.
har ved den omfattende Virksomhed for Retfærdighedens Seier
over Uretfærdigheden og ved det gudfrygtige, selvforsagende og
taalmodige Sindelag, hvormed han udførte sit lange Dagværk,
forhvervet sig en fremtrædende Plads blandt Vingaardsardejderne.
Alderdommen medførte mange legemlige Lidelser. Endnu en Tid
af 1797 kunde den gamle Patriark skjøtte sine Anliggender. I
April samme Aar besøgte han for sidste Gang sit elskede
Tritschinopoli. Kort før han fyldte sit 70de Aar, kunde han
skrive: „Endnu formaar jeg som sædvanlig daglig at sysselsætte
mig baade med Unge og Gamle uden at blive særdeles træt.
Da Arbeidet med Undervisningen af Kristne saavelsom Hedninger
er mig en virkelig Vederkvægelse, priser jeg i Ydmyghed Gud, som
har bevaret mig fra Sygdom og forlenet mig Mod og Kraft til
at forkynde hans Navn, den Guds Navn, som har opfyldt sine
Løfter og Tilsigelser og sendt os en mægtig Hjælper og Frelser,
som er gjort os til Visdom, Retfærdighed, Helliggjørelse og For
løsning. Den arme forblindede Verden maa gjerne rose sig af
alt, hvad den vil; jeg roser mig i Herren, i hvem al Salighed
er at flnde."
En let Forkjølelse, som Schwartz paadrog sig i Oktober
1797, lagde Grunden til den Sygdom, der snart skulde ende
hans Liv. Den 13de Februar 1798 hensov han i Troen paa sin
Herre og Mester efter mere end 47 Aars Ophold i Indien. Ved
hans Dødsleie sang de Omkringstaaende Salmen: „Kristus er
mit Liv i Døden," og han seiv stemte i med. Han talte med
stor Ydmyghed om sig seiv, men meget herligt om sin Forløser
og længedes inderligt efter at faa fare herfrå og være med
Kristus. „Havde det behaget ham," sagde han, „at jeg længere
skulde være her i Livet, skulde det være mig kjært; thi jeg
havde da endnu kunnet sige et Ord til de Fattige og Syge. Men
ske hans Vilje! Maa han blot tåge mig til Naade. I dine
Hænder befaler jeg min Aand; du har forløst mig, du trofaste
Gud." Den følgende Dags Eftermiddag nedsænkedes hans Støv
i den Grav, som var ham tilredt i den nærliggende Missionskirke.
Sorgen over den elskede Lærers Bortgang var almindelig blandt
saavel Kristne som Hedninger.
Til Minde om „Fader" Schwartz er to Monumenter blevne
reiste, det ene i Kirken i Madras, bekostet af Engelskmænd, det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
