Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forindien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
197
FORINDIEN.
Konig og Zeidemann samt Mutter, der ankom til Missionsfeltet i
Følge med Missionær John. Den sidstnævnte begyndte strax
efter sin Ankomst at studere det tamulske Sprog og gjorde saa
store Fremskridt, at han det følgende Aar kimde begynde med
det egentlige Missionsarbeide. Han ofrede sig særlig for Ung
dommens Undervisning og oprettede for Born en Opfostringsan
stalt, efter europæisk Mønster, strax udenfor Byen. Men denne
Virksomhed vakte Uidt efter lidt en bitter Strid mellem John
og hans Medarbeidere, [der paastod, at hans europæiske Skole
var skadelig for hele Missionssagen. Det kan hænde, at der var
en ikke saa liden Procent Avindsyge med i denne Strid, der
medførte den sørgelige Virkning, at Interessen for Missionen
væsentlig formindskedes i Kjøbenhavn, ja i hele Hjemlandet.
Ogsaa i Trankebar havde Striden den Virkning, at Kirkerne stod
tomme og selve Regjeringen derude ansaa Missionen for en
Byrde samt spottede og haanede den. Da Missionens Hundrede
aarsfest skulde feires 1807, kunde de bedre blandt Arbeiderne
ikke juble. John var af den Mening, at Høitiden burde feires
som en Sørge- og Bodsdag. Nogen Impuls til en bedre Sagernes
Ordning ’fra Hjemlandet var ikke at vente; thi Missionskol
legiets Expedition laa i Hænderne paa en Yantro. Den haabe
fulde Mission i Indieh gik *derfor med raske Skridt sin Under
gang imøde. Nu kom hertil, at Trankebar blev indtaget af En
gelskmændene den 13de Februar 1808, og i de følgende Krigsaar
kunde man ikke opretholde nogen Forbindelse mellem Trankebar
og Danmark. Engelskmændene ydede vistnok Missionen endel
Understøttelse, men langtfra tilstrækkeligt. Den, der under de
daværende Trængsler kraftigt bistod Missionen, var Kongen
af Tanjore, der aldrig kunde glemroe, hvad han skyldte Schwarts
og derfor vedblev at være en Missionsvelgjører, ihvorvel han
seiv ikke antog Kristendommen. John opretholdt saa godt han
kunde Virksomheden og anordnede med betydelig Opofrelse af
egne Midler Friskoler for Børn af alle Kaster i og udenfor Tran
kebar samt i Tanjore. Men hans Kræfter var af Sorg og Syg
dom nedbrudte, og sluttelig blev han ogsaa ganske blind. Han
længtede efter Forløsning og talte daglig om sin Hedenfærd.
Gud hørte hans Bøn. Den Iste September 1813 døde han plud
selig af et Slagtilfælde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
