Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forindien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
199
FORINDIEN.
skabet udgivet og bidraget til at udbrede kristelig Literatur
blandt Indiens Folk. Sluttelig er Kirker og Skoler ved Selska
bets Bistand fleresteds blevne byggede. Dette Selskab har saa
ledes, uagtet det ikke i egentlig Betydning er et Missionsselskab,
ganske væsentlig bidraget til Missionsarbeidets Fremme i for
skjellige Dele og blandt forskjellige Folk i det vidtstrakte in
diske Eige.
Brøcb emeniyheden gjorde Aar 1740 et Forsøg paa at sende
Missionærer til Ceylon. Denne 0, der i Størrelse kan sammen
lignes med Kongerigerne Belgiens og Hollands samlede Fladeind
hold, fremviser, hvad den ydre Natur angaar, et virkeligt Paradis.
Den mellemste og sydlige Del er bjergfuld, mod Nord derimod
udbreder sig et Fladland. Klimatet er tropisk, men Heden
dæmpes ved Vinden fra Havet. Øen har rig Tilgang paa Ædel
stene. Tillige flndes der Jern, Mangan og Grant. Vegetationen
er den rigeste, noget tropisk Land kan fremvise. Af største
Betydning er Kokospalmen. Dyreverdenen er ligesaa rig og om
vexlende. Den ostindiske Elefant forekommer baade vild og tam.
Bøffeloxer faar gjøre Tjeneste ved Jordbruget. Aber og Raadyr
forekommer i stor Mængde. Tigeren findes ikke, men vel Pan
teren, Schakalen og Læbebjørnen, Krokodillen og en Mængde
Slanger. Befolkningen udgjøres af de djævledyrkende Urinbyg
gere, de s. k. Veddere, der er blevne trængte tilbage til Bjer
gene, hvor de lever i temmelig vild Tilstand. Der flndes des
uden flere i den nyere Tid indkomne Folk, og af dem samt de
ældre Indbyggere er flere Blandingsraser opstaaet.
Tre Femtedele af de nuværende Indbyggere er Buddister,
en Femtedel bekjender sig til Bramaismen. Af den tilbagevæ
rende Femtedel er det største Antal romerske Katholiker og
kun en mindre Del Protestanter.
I Begyndelsen af 1500-Aarene bemægtigede Portugiserne sig
Kystlandet. Aar 1544 ankom den fremtrædende Jesuitmissionær
Frans Xaviar, som grundlagde en varagtig katholsk Mission paa
Øen. I den første Halvdel af 1600-Aarene blev Portugiserne
fortrængte af Hollænderne, der forsøgte at indføre den protestan
tiske Navnkristendom. Aar 1796 besattes Øen af Engelskmæn
dene og blev ved Freden i Amiens 1802 formelig afstaaet til
det britiske Rige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
