Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forindien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
277
FORINDIEN.
at virke paa Stationen Betanien samt erholdt sin Løn, saalænge
han var istand til at arbeide. Siden skulde saavel han som
hans Hustru faa Pension. Da alt dette paa den mest venlige
og fredelige Maade var blevet ordnet, prædikede han for sidste
Gang her hjemme ved et Missionsmøde i Vordingborg 1872, og
hans Prædiken samt hele hans Optræden gjorde et godt Indtryk
paa Missionsvennerne.
Ved sin Tilbagekomst til Indien følte han sig meget svag.
Kræfterne aftog mere og mere, og i November 1873 fik han
indgaa til sin Herres Hvile. Han blev begraven i Kirken i
Betanien, hvor hans Støv hviler i en Grav foran Alteret.
Hans Efterfølger ved Stationen Betanien blev Missionær
J, A. Pedersen, der i Begyndelsen af 1873 kom ud paa Missions
feltet og saaledes ved Ochs Død langt fra var mægtig Sproget,
ligesom han heller ikke var inde i de indiske Forhold. Adskil
lige Vanskeligheder forøvrigt tilstødte ogsaa. Saaledes var det
f. Ex. langt fra godt i Menigheden, og Pedersens Hustru led
meget af Klimatet. Alt dette gjorde, at Pedersen 1874 traadte
ud af Missionsselskabets Tjeneste for at uddanne sig for Præste
embedet i Hjemlandet. Nu maatte det afOchs oprettede Børne
hjem i Betanien flyttes til Siloam, da der ingen fandtes, som
kunde overtage Ledelsen af Betanien. Saa ofte det var muligt,
besøgte Missionær Andersen Menigheden i Betanien og havde
Tilsyn med den. Men 1876 maatte han reise hjem til Danmark
med sin syge Hustru, da hun ikke kunde taale Klimatet i
Indien. Ledelsen af Stationen Siloam blev da overdraget Herman
Jensen, der 1874 var bleven antagen i Missionsselskabets Tjeneste.
Men Stationen Betanien forfaldt baade i timelig og aandelig
Henseende af Mangel paa Ledelse.
I Aarene 1876 og 1877, da Jensen indehavde Ledelsen af
Siloam, indtraf i Indien den store Hungersnød, der styrtede saa
mange Tusinder i den største Armod og Elendighed. Men
denne Nød blev mangesteds til Gavn for Kristendommen. Man
fik i denne Tid ved Evangeliets Prædiken paa Stationen Siloam
en saadan Tillid til Jensen, at mange sendte sine Børn til
Skolen, og mange bad om at faa blive døbt e. En Søndag døbtes
ikke mindre end 31 Hedninger fra en liden Landsby Maradur,
sydost for Siloam.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
