Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forindien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
317
FORINDIEN.
ham. Efter en lang Samtale spurgte Skrefsrud ham, om han
vilde følge med til Santalistan. Han vovede ikke strax at
svare, men efter Samraad med Venner gav han endelig sit Ja
hertil og sluttede sig til Skrefsrud og Fru Børresen i Berlin for
at følge dem til Arbeidsfeltet blandt Santalerne. .
Børresen gik som en sand Kristen om fra Landsby til
Landsby for at besøge de Kristne, veilede og opbygge dem og
deres indfødte Lærere. Han gik sædvanlig ud om Aftenerne og
sad hos de Kristne til langt ud paa Natten, samtalende om
Kristendommens Yelsignelse. De skandinaviske Missionærer fik
blive til ikke saa liden Hjælp ogsaa for den skotske Santal
raission. Lederen for den skotske Mission i Pachumba, Campbell,
besøgte Ebenezer flere Gange. En Dag havde han bragt med
sig 5 hedenske Santalhøvdinger, og disse blev saa grebne af,
hvad de saa og hørte, at ogsaa de besluttede at blive Kristne.
Og da de kom hjem, arbeidede de for Kristendommens
Indførelse i Byerne. Saaledes begyndte ogsaa denne Mis
sion ved Exemplet fra Ebenezer at blomstre paa den herligste
Maade.
Det Missionsaar, der sluttede den 31te Marts 1875, havde
været et mærkværdigt Aar. Ikke mindre end 1,592 Santaler
var blevne døbte. Drenge- og Pigeskolen ved Ebenezer havde
gaaet fremad, og i Landsbyerne har Skolerne øget sig
fra 25 til 39, og de fleste af Lærerne var blevne uddannede ved
Ebenezer.
Aar 1876 anlagdes en ny Station, Aludoha, fra hvilken
Virksomheden udgik til de omkringliggende Trakter, og store
Skårer af Mænd og Kvinder med Børn paa Armen strømmede
om Søndagen til Stationens „Domkirke", tor at høre Evangeliets
Sandheder. Men det er klart, at under al denne Fremgang var
Mørkets Fyrste ikke uvirksom. Mange havde ondt i Sinde mod
Missionærerne. De Indfødte havde sine Raadslagninger, til
hvilke Missionærerne stundom blev indbudte. Om en saadan
Raadslagning fortæller Missionær Skrefsrud følgende:
Som Sendebud indfandt sig fem af de mest indflydelsesrige
Parganer, forsynede med en Gren af Saltræet med tre Blade
(Predstegnet) og indbød os at være tilstede ved deres Møde tre
Dage deretter. Vi lovede at indflnde os, uagtet nogle af de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
